FANØ

I dag går turen til Fanø på min lille rundtur om corona-oplever. Har du endnu ikke læst første indlæg om Rømø, så kan du læse det her.

For at komme til Fanø skal man med en færge fra Esbjerg, hvor bilen køres ombord.

Så kom vi til Fanø, hvor vi til at starte med kørte og gik lidt rundt for lige at se havneområdet.

Herefter gik vi en tur rundt inde i Fanø by, som jeg desværre ikke har nogle billeder af. Det var dog super hyggeligt, og der er mange hyggelige små butikker (når corona ikke har dem lukket ned). Jeg synes i hvert fald, at det er noget, som I skal opleve, hvis I ender med at tage til Fanø.

Til slut kørte vi en tur på stranden – og til jer der har læst Rømø indlægget har jeg nu lært, at det er helt normalt, at køre på stranden.

 

Så kørte vi lidt rundt på øen, hvor vi også fandt denne fine bod.

Da vi kom i land igen, altså ikke længere var på Fanø, tog vi lige hurtigt forbi Esbjerg mændende – de hvide mænd, da det ikke var alle i min familie, der havde set dem. Fordi det er så tæt på færgeafgangen synes jeg helt sikkert, at man skal tage derhen og se dem.

Alt i alt kan jeg ligesom Rømø også anbefale Fanø. Det er heller ikke en ø, hvor der sker det helt vilde, men den er super hyggelig og ligesom ved Rømø kunne jeg godt forestille mig, at den var hyggelig til en sommerhustur.

På søndag går turen til Syvårssøerne her på bloggen.

Hvis du gerne vil følge mere med, så opdaterer jeg min story på instagram næsten ugentligt.

RØMØ

Som lovet vil jeg dele nogle af de oplevelser jeg havde i sommeren 2020, sådan så I kan få lidt inspiration til disse corona tider. På nuværende tidspunkt er butikkerne lukket, og Danmark er generelt meget i nedlukning, men derfor synes jeg godt, at man kan begynde at undersøge, hvilke oplevelser, der faktisk er i Danmark, som man ikke altid selv tænker på. Eftersom de oplevelser jeg vil dele er fra 2020 var corona situationen selvsagt anderledes, så det er ikke sikkert, at man kan lave alle oplevelser nu og her – men så kan du se frem til det, når Danmark forhåbentlig snart åbner op igen.

I dag, der går turen til Rømø, hvor jeg var sammen med mine forældre og min farmor. Jeg havde aldrig været på Rømø før, så det var en ekstra sjov oplevelse.

For at komme til Rømø kører man over en bro, der skal derfor ikke færge eller andet til. På broen er der, som I kan se, en masse får, der går rundt. Den kaldes for Rømø Dæmningen er er meget populær.

 

Så kom vi til Rømø.

Jeg husker primært Rømø for stranden, hvor man kører rundt – ja man kører rundt. Det var jeg i hvert fald lidt overrasket over, at man gjorde, men det er åbenbart mere normalt end jeg lige gik og troede. Rømø har ikke så mange oplevelser, hvis jeg må tillade mig at sige det, de er dog kendte for deres drage festivaller, men det er så også dét.

Så gik min far og jeg en tur ind til, hvad der skulle være Rømøs højeste punkt, Spidsbjerg. Jeg har aldrig været mere skuffet over et bjerg, og det kunne jeg høre, at andre familier også var. Det virkede mere som en bakketop, og lovede at man kunne se en masse forskellige ting på Rømø derfra – det kunne man altså ikke.

 

Alt i alt havde jeg en hyggelig tur med min familie på Rømø. Det var sjovt for mig at opleve, men det er ikke der, hvor jeg skal hen igen som det første næste gang. Dog tænker jeg, at det er et hyggeligt sted, hvis man lejer et sommerhus, da der er mange fine områder, hvor man kan gå ture. Hvis man tager udgangspunkt i corona og de oplevelser vi havde, så er en tur til Rømø meget corona-venligt. Man kan dog ikke spise frokost i en restaurant som vi gjorde, men det er også altid hyggeligt at lave en picnic, den kan I med fordel nyde på stranden.

 Næste søndag går turen til Fanø her på bloggen.

Hvis du gerne vil følge mere med, så opdaterer jeg min story på instagram næsten ugentligt.

DEN GODE GREENIE

I dag skal vi lave en lidt sundere juice – ikke fordi de andre jeg har lavet er usunde, men denne er i den grønne afdeling og kaldes derfor en greenie. Jeg er generelt ikke særlig vild med greenies, da jeg ofte synes de smager meget bittert af grøntsager, og dette er på trods af, at jeg godt normalt kan lide broccoli, spinat m.m. Jeg har derfor gjort det til lidt af en mission at lave nogle greenies, der ikke smager grønne – og ja, det er faktisk muligt. Den første opskrift på en lækker greenie kommer her.

Fælles for alle mine juice og greenies opskrifter er, at frugterne og grøntsagerne er frosne. Det meste køber jeg generelt i Rema1000, jeg har simpelthen erfaret, at deres har den bedste smag efterfølgende. Ved bananer piller jeg skrællen af, skærer dem ud, og fryser dem ned.

DET SKAL DU BRUGE:
Spinat, en klump fra Rema1000 posen
Mango, en lille håndfuld, ca. 5-6stk
Jordbær, 4-5stk
En kvart banan
Hyldeblomst koncentrat
Vand

SÅDAN GØR DU:
Put ca 2-3spsk hyldeblomstsaft og lidt vand i blenderen. Tilsæt spinaten og blend det, så spinaten er okay blendet. Put herefter mango, jordbær og banan i og blend igen. Du skal højest sandsynligt tilføje mere vand og du kan altid smage til med ekstra hyldeblomstsaft eller nogle flere jordbær eller mango.
Greenien har en lidt sød smag, den smager ikke bittert af spinaten, men smager heller ikke af jordbær eller mango, den er bare dejlig sød i smagen. Dette kan du dog tilpasse, hvis du er mere til den ene eller anden smag.

Velbekomme 🙂

Du kan finde mine andre opskrifter her.

Hvis du gerne vil følge mere med, så opdaterer jeg min story på instagram næsten ugentligt.

BROMBÆRDRØM

Jeg har tidligere delt min lækre juice opskrift på en ‘Hell of a nerve’ alla Simone – altså den berømte juice fra Joe & The Juice. Jeg drikker generelt mange juice og greenies og tænkte derfor, at det var oplagt at dele nogle af disse opskrifter med jer. I dag spicer vi hell of a nerve op til en brombærdrøm.

Fælles for alle mine juice og greenies opskrifter er, at frugterne og grøntsagerne er frosne. Det meste køber jeg generelt i Rema1000, jeg har simpelthen erfaret, at deres har den bedste smag efterfølgende. Ved bananer piller jeg skrællen af, skærer dem ud, og fryser dem ned.

 

DET SKAL DU BRUGE TIL EN BROMBÆRDRØM:
En kvart banan
4-5 jordbær, afhænger af størrelsen
En god håndfuld brombær
Hyldeblomstkoncentrat
Vand

SÅDAN GØR DU:
Hæld en lille skvæt hyldeblomst i din blender, det er ca 3spsk, men dette er en af de ting man kan smage til, samt lidt vand.
Put banan, jordbær og brombær i og blend så drikken.
Hvis den er svær at blende hælder du blot lidt mere vand i.
Herefter kan du smage drikken til. Den skal gerne smage godt af røde bær.

Velbekomme 🙂

Du kan finde mine andre opskrifter her.

Hvis du gerne vil følge mere med, så opdaterer jeg min story på instagram næsten ugentligt.

GLÆDELIG JUL

Det er alt for længe siden, at jeg har skrevet på bloggen. Selvom jeg har flere oplevelser og opskrifter at dele, har jeg alligevel ikke følt, at det har været spændende nok – for let’s face it, har alle ikke haft et relativt kedeligt år grundet corona?

Jeg tænkte, at jeg lige ville hoppe ind på bloggen – sige tak til alle jer, der trofast tjekker den dagligt/månedligt, også selvom der ikke kommer nye opslag. Jeg vil gerne love jer, at nogle af mine coronaoplevelser her i 2020, kommer som opslag i 2021, så jeg kan give jer lidt inspiration til flere gode oplevelser.

GLÆDELIG JUL!

Jeg håber, at I alle sammen får en helt fantastisk jul, på trods af, at den helt sikkert bliver anderledes i år. Selv holder vi kun jul fire mennesker sammen i år, så det bliver helt sikkert anderledes, og nok også en smule kedeligt til sammenligning med en normal jul – men vi må få det bedste ud af det.
Det hele skal nok gå, så vi alle kan komme godt ind i det nye år.

Hvordan skal du holde jul i dag? 

Hvis du gerne vil følge mere med, så opdaterer jeg min story på instagram næsten ugentligt.