EN UGE PÅ SKOLEBÆNKEN

Så er der officielt gået en uge siden, jeg trådte ind af dørene på SDU i Odense og jeg officielt blev studerende. Det er en ting jeg har hørt rigtig mange gange den sidste uge, jeg er ikke længere elev, men studerende – her findes der selvfølgelig mange kloge begrundelser, der også tager højde for de latinske ord og meget mere, men det skal jeg selvfølgelig nok lade være med at kede jer med.

Jeg tænkte, at jeg lige ville tjekke ind og fortælle jer, at jeg stadig er i live, og at alt faktisk går overraskende godt. Som nogle af jer måske kan huske, så har jeg haft det virkelig svært med, at skulle starte i Odense. Jeg glædede mig faktisk heller ikke rigtigt dagene op til, men om det var fordi det var i Odense, eller bare fordi jeg måske ikke følte mig klar til at sidde på skolebænken igen, ved jeg altså ikke.

Jeg har dog haft en super god uge. Jeg synes allerede jeg har lært nogle gode mennesker at kende, eller så godt som man nu kan på en uge. Jeg har fået en god føling med, hvad det vil sige at være universitetsstuderende, og jeg min skolegang nok skal blive god. Jeg har også en klar idé om, hvilke fag jeg godt kan lide, og så kan jeg da vidst også allerede nu sige, at dansk grammatik bestemt ikke er mit yndlingsfag.

På den anden side er jeg allerede super træt af at pendle. Som i, at jeg tæller dagene ned til jeg kan flytte ind i lejligheden. Nu er du sikkert nysgerrig på, hvor lang tid der går – 53 dage kan jeg fortælle der er til 1 november, og jeg dermed får nøglerne til mit nye hjem. Det bliver rart ikke at være omringet af flyttekasser hele tiden, og det bliver rart ikke at skulle stå op før klokken 6 om morgenen.

Er du også startet på en ny skole? Hvordan har det været?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

GODE TIPS TIL AT STARTE PÅ GYMNASIET

Nu er det efterhånden ved at være tid til at gymnasierne igen er fyldt med elever, og for første gang i 3 år er jeg ikke én af de elever, og det er lidt mærkeligt, hvis jeg altså skal være helt ærlig. Jeg vil dog alligevel komme med mine tips til at få en god start på gymnasiet. Det er ingen hemmelighed, at jeg den første uge på gymnasiet ikke havde lyst til at tage i skole om morgenen, jeg troede virkelig aldrig, at jeg ville få nogle gode venner – men det ændrede sig, heldigvis.

Picture found on weheartit.com

Mit allervigtigste råd, eller gode tip, er at du skal være imødekommende. Lige meget, hvor ubehageligt du har det – smil, stik hånden ud og vær imødekommende, så får folk et godt førstehåndsindtryk af dig.

Gymnasiet er anderledes end folkeskolen – i hvert fald i forhold til, hvad jeg har oplevet. På gymnasiet er det fedt at være klog, og det er lige pludselig fedt at være en nørd. Så tøv endelig ikke med at række hånden i vejret og stil spørgsmål i timerne, eller svar på lektierne. Dette giver også lærerne et godt indtryk af dig, og er med til at give dig en højere karakter. Winwin.

Engager dig i gymnasiets aktiviteter. Hvad end det er fredagsbar, sportsdag you name it. Her er det altså også ligemeget om du drikker til baren. Bare du er der, og er smilende.
Hvis der er et udvalg, som er lige noget for dig – så meld dig til. Det kan godt virke skræmmende at være den eneste nye, men trust me – du får så meget ud af det. Du modnes på en anden måde, fordi du får ansvar overfor et helt gymnasium, samt du får nogle fantastiske venner. Bonus er også, at du får noget ekstra credit fra lærerne for at engagere dig i skolen.

Forbered dig til timerne. Den er ikke længere – og den hænger i øvrigt også sammen med, at det er godt at være en nørd. Så læs endelig op på teksten til den næste engelsktime, tag lidt noter, så har du også nogle guldkorn at smide ud.

Brug en kalender. Det er efterhånden noget, jeg har skrevet om en del gange, men det er aldrig et dårligt råd. Skriv dine lektier ind i din kalender, også selvom de står på lectio. Ved at have dem i din kalender, kan du krydse dem af når du har lavet dem. På den måde bliver der skabt frirum og du kan se, hvornår du har tid til en masse sjov og spas – og måske en ekstra bytur med dine nye venner.

En ting du ALDRIG må gøre: er at melde dig ud af fællesskabet. Det er faktisk vigtigt at tage til festerne uden for skolens daglige rammer. Det er her venskaberne bliver skabt sådan rigtigt – også selvom man ikke nødvendigvis drikker. Jeg var kærestekedelig det første halve år, og nøøj hvor hørte jeg meget for, at jeg aldrig rigtig var med til de sjove ting – og vigtigst af alt: jeg har fortrudt det og har seriøst været med til næsten alt lige siden, for det skulle der rettes op på.

Picture found on weheartit.com

Før du ved af det er det allerede sommerferie og så har du kun 1-2 år tilbage på skolebænken inden der starter et nyt kapitel. Så husk nu også og nyd det mens det varer.

Har du nogle gode råd til når man starter på gymnasiet?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

TIPS TIL PAKKELISTE, HVIS DU SKAL PÅ EFTERSKOLE

Nu er det efterhånden ved at være tiden igen. Folk skal begynde i skole, for første gang skal jeg ikke, i og med jeg skal have et sabbatår. Men det stopper jo ikke resten af Danmark i at vende tilbage til deres normale rutiner. Dog sker der også noget spændende i denne periode, mange skal starte på en ny skole, for eksempel gymnasiet eller måske skal du ligefrem starte på efterskole?

Jeg tænkte, at jeg ville bruge dagens anledning af et blogindlæg til at reklamere lidt for mit mest læste blogindlæg. Nemlig et blogindlæg, hvor jeg giver tips til, hvad man skal pakke når man starter på efterskole. Du kan læse det lige her eller klikke på nedenstående:

PAKKELISTE: EFTERSKOLE

Jeg vil også snart lave et indlæg omkring lidt tips til at starte på gymnasiet.

Har du nogle gode tips til, hvad man skal pakke, hvis man starter på efterskole?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns

JEG BESTOD

Nu er det efterhånden lidt over en uge siden, at jeg fik min skæbne af vide – IB student, eller en dumpet student. Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg ugerne op til har haft nerver på med frygten for at have fejret det hele, og jah.. så ikke være bestået. MEN JEG BESTOD! Og mit liv har været SÅ meget bedre lige siden, for jeg har kunnet trække vejret meget bedre, og jeg har ikke behøvet være bekymret for min fremtid.  Så fredag den 6 juli tog jeg huen på, med ekstra stolthed, og tog til fest.

Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg gjorde det, I did it, all by myself, og jeg bestod! Det betyder samtidig også, at jeg kan gå mit sabbatår i møde med et smil på læben, fordi jeg ved, at jeg kan søge ind på universitetet næste år. Selvom jeg jo egentlig allerede er gået mit sabbatår godt i møde. Jeg arbejder i Legoland, er sammen med mine venner, fester (og det har jeg normalt aldrig gjort), og slapper af. Det at slappe rigtigt af, er seriøst noget jeg har savnet, og også en af de ting jeg nyder allermest. Nåh jah, også det jeg faktisk skal lave i dag, nu hvor jeg har været booket op i min kalender siden den 6 juli og vi i dag skriver den 15 juli, så synes jeg også det er velfortjent med en dag i sengen med lidt Netflix og en god bog.

Hvad er dine planer for i dag?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

JEG BLEV STUDENT I GÅR

Titel siger det vidst meget godt i sig selv. Jeg blev nemlig student i går. Student anno 2018, yes det er mig. De af jer, der følger fast med på bloggen, ved at det er en dag, som jeg har glædet mig til i en evighed! Nu er det sket, og det var vildt mærkeligt. Altså super fedt, men bare sådan lidt mærkeligt at det hele også lige pludselig var slut. At alt ens hårde arbejde pludselig kom til en ende, og så er det tid til at åbne bogen op på et nyt kapitel.

Jeg vil ikke skrive så meget om det at være student, endnu. Jeg har jo stadig mit studentergilde i morgen, samt studenterkørsel i næste uge. Så jeg vil gerne lige have hele oplevelsen med inden jeg skriver en masse her på bloggen. Dog vil jeg lige vise jer nogle billeder, og så kan jeg også give et lille hint om, at jeg har fået nyt kamera som jeg i hvert fald skal have testet af i morgen!

Hvornår bliver/blev du student? 

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns