GLÆDELIG VALENTINES DAY

Så er det blevet den 14 februar, bedre kendt som Valentines Day. Jeg tænkte lige, at jeg ville smutte ind på bloggen og ønske jer alle en fantastisk dag. Må jeres dag blive fyldt med kærlighed og generelt bare være god og positiv.

Jeg vil minde jer om, at man ikke behøver have en kæreste for at fejre Valentines, man kan ligeledes fejre kærligheden i et venskab, eller kærligheden til ens yndlingsfilm (og så se den selvfølgelig). Man kan fejre det på utallige måder. Et forslag kunne være, at lave nogle lækre fyldte chokolader – jeg har et indlæg med dem her.

Picture found on weheartit.com

Hvordan skal du fejre Valentines i dag?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv

9 TIPS OG TRICKS TIL SIDST PÅ MÅNEDEN

Som studerende kan økonomien godt nogle gange være lidt stram, så jeg tænkte derfor, at jeg ville dele lidt tips og tricks til sidst på måneden, så I også kan få det hele til at løbe rundt. Jeg leder dog stadig efter et fast job jeg kan have her i Odense, da jeg synes det kunne være lidt lækkert med nogle ekstra shoppepenge om måneden, men det er jo en prioriteringssag og sådan er det generelt meget med økonomi, det hele handler meget ofte om, hvordan folk prioriterer deres penge.

Jeg vil i hvert fald her komme med 9 af mine tips og tricks til jer, så I måske kan få det til at løbe lidt nemmere rundt. Derudover vil jeg de næste par måneder fokusere lidt mere på at dele opskrifter på bloggen, der kan være med til at gøre det lidt billigere, men bestemt stadig ligeså lækkert. Du har måske allerede set min lækre juice opskrift? Den smager ligesom hell of a nerve fra Joe & the Juice, så der er allerede mange penge sparet dér.

1. Brug din familie. Det her skriver jeg som det første punkt, da det har betydet for mig, at jeg nogle gange ikke har skulle handle særlig meget ned. Mine forældre og min farmor har nemlig lavet store portioner fordi de vidste jeg skulle på besøg, så har jeg fået rester med hjem fra familien og har bare skulle varme det og lave tilbehør til så som ris eller pasta. Det har været super lækkert!
2. Bag brød selv. Jeg bager selv min egen morgenmad, de lækreste gulerodsboller, som der selvfølgelig nok skal komme opskrift på snarest. Det har betydet, at jeg har haft lækre boller til morgenmaden og derfor ikke har skulle bruge penge på en masse morgenmad. Jeg har bare skulle købe gær og gulerødder når jeg laver sådan en portion – det koster altså under 15kr og jeg får rigeligt med gulerodsboller ud af det, så pengene er i hvert fald godt givet ud, da man kan fryse dem og tø dem op aftenen før brug. Så bliver jeg personligt heller ikke ligeså fristet i kantinen til at købe rundstykker der.
3. Lav en madplan. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: lav en madplan. Det virker og på den måde er du ikke fristet til at bestille takeaway til aftensmad fordi du ikke har tænkt dagens menu igennem. Bonus er, at man kan planlægge det så man kan bruge de samme ingredienser flere gange. Hvis jeg for eksempel skal lave lakseruller en dag, så ved jeg, at jeg har spinat til overs og planlægger derfor et par ekstra retter samme uge med spinat. Ved kun at købe ind én gange ugen, så sparer du også at blive fristet oftere.
4. Tøm fryseren (eller køleskabet). Det er et klassisk tip, men det virker. Tøm ud i din fryser i stedet for at købe nye kyllingestykker, når dem i fryseren virker fint. Jeg ved, at nogle mennesker har en ugentlig maddag, hvor de tømmer fryser/køleskab for madvarer, så det kan du måske også overveje.
5. Udsalg eller genbrugstøj. Hvis du absolut står og mangler noget tøj til et event, så køb det på udsalg eller gå i en genbrugsbutik. Personligt har jeg før fundet lækre trøjer i H&M til under 100kr, som passede til lige dét jeg skulle. Generelt forsøger jeg mig også med at vente med at købe tøj til det er på tilbud. Ved at tænke over tingene er man også sikker på, at det er noget man faktisk vil have og dermed kommer til at bruge flere gange, for så er det også okay at købe noget, der er lidt dyrere, hvis det også bliver brugt ofte.
6. Tag en termokop med hjemmefra. Med drikke i selvfølgelig. Hvis du er lige for god til at købe morgenkaffen, så lav den selv og put den i en termokop. Det er meget billigere og så holder den sig også varm længere. På mit uni kan man også bruge sine termokopper i kantinen, så sparer man penge for en kop. Min yndlings termokop er fra Bodum og jeg har efterhånden et par stykker af dem.
7. Køb kun det du kan bære, hvis du altså ender med at handle ind mere end én gang i ugen (punkt 3). På den måde bliver du ikke fristet til at købe mere end dét du gik ind for at handle.
8. Kig tilbudsaviser. Jeg ved godt, at det kan lyde kedeligt, men er du gal man kan spare meget. Jeg plejer fx at købe min pesto når den er på tilbud til 10kr og så køber jeg flere af dem, så jeg har til en længere periode. Så på den måde kan man sige, at man sparer penge på længere sigt, selvom det godt kan virke dyrt at købe mange på en gang.
9. Tag cyklen, hvis du har mulighed for det. Det giver sig selv, du sparer benzinpenge og transportpenge ved at cykle eller gå. Bonus er, at det er ekstra træning. Dette er et punkt, som jeg selv godt kunne lytte noget mere til.

Jeg håber, at I kunne bruge mine tips til lidt – og at I ser frem til mine kommende blogindlæg. Lad mig endelig vide, hvis der er nogle retter I gerne vil have jeg tester, eller andre ting I gerne vil have jeg skriver om indenfor dette emne.

Har du nogle tips, som du vil dele med os andre?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv

OPSKRIFT: DEN LÆKRESTE JUICE

De af jer, der har fulgt mig på en instagram længe ved, at jeg er en totalt sucker for Joe and the Juice’s juice hell of a nerve. Jeg har dog måtte erkende efter, at jeg er startet på uni og flyttet til Odense, at de er liiige lovligt dyre, at købe hele tiden. Så jeg har været i køkkenet og har nu fået lavet mig den opskrift, som jeg personligt synes minder allermest om den officielle juice – om ikke andet, så er den vildt lækker og jeg har drukket den de sidste mange dage!

Du skal bruge (1 glas + lidt ekstra):
6 frosne jordbær
1/4 banan
Hyldeblomstsaft

Jeg har gjort det, at jeg har købt en pakke frosne jordbær, men til sommer vil jeg selvfølgelig købe danske jordbær og fryse dem ned selv. Bananerne har jeg selv frosset ned i den størrelse, som jeg synes passer til. Til juicen bruges ca. en kvart banan, men dette afhænger af smagen, så tag evt. lidt i af gangen til du ved, hvad du kan lide. Ift. hyldeblomstsaften, så bruger jeg den light version fra fun, som jeg mikser med lidt vand i min blender.

Sådan gør du:
Hæld jordbær, banan og en smule saft i din blender. Tilføj mere væske indtil den har den konsistens du ønsker. Jeg har valgt ikke at lave min 100% juice flydende, så den minder en smule om en smoothie, men det er jo en smagssag.

Jeg bruger min smoothieblender som jeg fik af min farmor til min fødselsdag sidste år, så jeg bruger bare de flasker der hører med, men du kan sagtens hælde det op i et glas ligesom på billederne.

Så, hvis du ligesom mig elsker Hell of a nerve på Joe, så kan du godt gå i køkkenet og lave denne lækre, men meget simple sag. Jeg er overrasket over, at jeg ikke har forsøgt mig med det noget før nu, hvor det er så simple ingredienser. Prøv at tænk på, hvor mange penge jeg har kunne spare gennem årene.

Jeg har også for nyligt købt Milkshake foldebogen af Kagetid, som jeg følger dagligt på instagram. Der tænker jeg, at der er lidt forskellige opskrifter jeg skal have testet af. Derudover så tænker jeg, at jeg skal til at lave flere lækre juice og smoothies i mit køkken, for det er vildt lækkert! Jeg skal selvfølgelig nok dele opskrifterne med jer, som jeg finder frem til.

Har du nogle juice/smoothie opskrifter, som du synes jeg skal prøve?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv

#BLOGMAS DAG 18: INSPIRATION TIL JULE- OG NYTÅRSTØJ

[Reklame – Indlægget indeholder affiliate links ]

Beklager, at der har været lidt stille på bloggen den sidste uges tid. Sandheden er bare, at med to december eksamener, må jeg nok konkluderer, at dét der med også at lave blogmas udover eksamenerne, og de generelle juleplaner jeg har, nok ikke har været den klogeste beslutning. Dermed ikke sagt, at blogmas er ovre – for selvfølgelig vil der stadig komme flere hyggelige juleindlæg. Jeg tager fx til København i morgen, og tager i hvert fald kameraet med – så hvis jeg kommer til at se hyggelige juleting, så kan I tro, at jeg laver et blogindlæg om det. Ellers kan I jo altid følge med på min instagram.

I dag skal det handle om noget helt andet – jeg vil nemlig lige nå, at give jer lidt tøj inspiration her til julens dage samt nytårsaften. Som altid har jeg fundet tøjet hos min yndlingstøjbutik BYIC, og som altid er det mest kjoler, men jeg har smidt et par flotte trøjer i collagerne også. Det er jo ikke sikkert, at I alle har lyst til at gå i kjole.

Hvis I skal have tøjet inden jul, så skal I blot bestille det inden den 20 december, så I har to dage til at beslutte jer.

1: Cabana til 499,95 her // 2: Nanna til 699kr her // 3: Nynne til 499kr her // 4: New Gloss til 399kr her // 5: Cornelia til 299kr her // 6: Stella Wrap top til 99kr her
Den første collage jeg har lavet, har jeg valgt at kalde “julens flotte farver”, da jeg personligt synes det er kjoler, der passer perfekt til julens dage. Dermed ikke sagt, at I ikke kan have dem på nytårsaften – for selvfølgelig kan I det! Jeg overvejer personligt selv, at købe nummer 5 hjem som en hverdagskjole til hele året.

1: Astrid wrap top til 269,96kr her // 2: Cuda-2 til 299kr her // 3: Cuda-4 til 299kr her // 4: Alma wrap top til 349kr her
Den anden collage hedder passende “de festlige bluser” – så hvis du nu ikke er så meget til kjoler, så tænker jeg, at der måske er en flot og festlig bluse, der passer lige til dine planer!

1: Cris-DR3 til 449kr her // 2: Silje til 449kr her // 3: Jane til 599,95kr her // 4: Nono-DR til 399kr her
Tredje collage indeholder nogle af de fineste kjoler, som passer til lidt forskellige smage. Hvis du bare er den mindste mulige interesseret i kjole nummer 2, så klik på linket og se ryggen på den – den er simpelthen så smuk!

1: Sølv til 549kr her // 2: Champagne til 549kr her // 3: Sort til 549kr her
Fjerde og sidste collage har jeg kaldt Nynne, som er navnet på de tre flotte kjoler. Jeg syntes kjolerne skulle have deres egen collage, da de er så smukke. Jeg har personligt selv kjole nummer 2, som er champagnefarven. Jeg kommer til at have den på til både jul, julefrokoster og nytår! Den er SÅ smuk, og SÅ rar at have på, så den skal bare bruges i stor stil. Kjolerne har simpelthen så meget glimmer, som man ikke kan se på billederne. Men jeg lover jer, hvis I køber en af de her smukke kjoler, så får I glimmer for alle pengene!

Hvis I ender med at købe et af de her fine stykker tøj, så send mig endelig et billede på min instagram – vil elske at se det.

Hvilket tøj skal du have på juleaften og nytårsaften?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv

#BLOGMAS DAG 3: FORSLAG TIL ADVENTSKALENDER

Selvom 1 advent har været her, så er det aldrig for sent at give folk adventsgaver. Jeg giver for eksempel ikke mine forældre alle 4 adventsdage, men lidt har jo også sin ret og glæde. Så derfor tænkte jeg lige, at jeg ville give jer lidt inspiration ud fra, hvad jeg har givet min farmor i år.

Husk på, at adventsgaver behøver ikke at være mange, dyre gaver. Det kan også bare være, hvis vedkommende har ønsket sig en chokoladejulemand, et par hyggesokker eller noget helt tredje. Det er tanken, der tæller – og så er det bare super hyggeligt at give sådanne gaver.

1 advent, og dermed også en overstået advent (men du kan vel godt snyde og give to den kommende søndag?), der gav jeg min farmor en lakridspibejulekalender, samt et skrabelod. Min farmor ELSKER lakridspiber, så selvfølgelig var det oplagt, at hun igen i år skulle starte med sådan en fin én.

2 advent får hun en “pleje”-pakke. Der er skrabelod. En duftpindeholder, eller hvad de nu hedder. Samt hendes yndlings fodcreme.

Til 3 advent får hun en marmelade-pakke. Der er skrabelod. en marmelade fra den gamle by, samt nogle forskellige ingefær marmelader jeg købte i Skotland.

Sidste advent har jeg i år valgt at kalde “farmor”-pakken. Jeg har nemlig købt lidt forskellige farmor-relaterede gaver, samt det igengående skrabelod.

Mange af tingene har jeg haft købt i god tid, så det faktisk ikke er så dyrt i længden, når man giver adventsgaver. Koppen fra 4 advent kostede 20kr, da jeg faldt over dét. Marmeladerne fra Skotland, er altså købt helt tilbage fra i sommers (husk selvfølgelig og tjek om tingene kan holde sig). Lakridspibekalenderen har jeg købt i Tyskland, da det er billigere dér. Derudover så har jeg tilpasset min farmors adventskalender efter hendes præferencer, men det kan I jo gøre lige som I har lyst til.

Hvad kan dine kære godt lide? Skal de have deres yndlingschokolader i sokken de kommende søndage? Det bliver de helt sikkert også glad for! Som sagt, det er tanken, der tæller – og selv den mindste ting kan give stor glæde.

Har du fået lyst til at lave adventskalender til dine kære?
Har du allerede lavet en? Hvis ja, så giv gerne inspiration i kommentarfeltet

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv