OPSKRIFT: NØDDESMÅKAGER

Jeg faldt over en på Facebook, der spurgte efter idéer til at bruge sine melede hasselnødder og så var det, at jeg tænkte, at jeg da lige skulle finde mine gamle nøddesmåkager frem – altså bare opskriften, småkagerne er spist 😉 Det er nogle vildt lækre småkager.
Sådan gør du:
Mel dine hasselnødder ved at hakke dem fint i en blender. Jeg har også lavet dem med mandler, så tænker, at man kan bruge de fleste nødder, så det er bare med at finde resterne frem. Bland æg og sukker sammen (det skal ikke piskes, så bliver de alt for tynde) og tilføj smør (man bliver klog med årerne – jeg bruger ALDRIG margarine længere når jeg bager, så derfor SMØR, SMØR, SMØR) og nødder. Hvis småkagerne skal være lidt ekstra luksus kan du rive noget mørk chokolade og komme i også.
Påfør dejen med en teske på to bageplader. Sørg for, at der er godt med mellemrum imellem, da de flyder meget ud.
Bag dem i en forvarmet ovn på 175grader. Sæt dem ind én plade af gangen og giv dem ca. 10-15 minutter, til kanterne er flotte gyldne.
Husk at komme dine småkager i en kagedåse (hvis du ikke spiser alle med det samme), ellers bliver de bløde.
Send mig gerne billeder eller tag mig på instagram (@simonewellendorph), hvis du laver dem. Jeg vil elske at se det!
Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv
Skriv en kommentar