
De af jer, der har fulgt mig på en instagram længe ved, at jeg er en totalt sucker for Joe and the Juice’s juice hell of a nerve. Jeg har dog måtte erkende efter, at jeg er startet på uni og flyttet til Odense, at de er liiige lovligt dyre, at købe hele tiden. Så jeg har været i køkkenet og har nu fået lavet mig den opskrift, som jeg personligt synes minder allermest om den officielle juice – om ikke andet, så er den vildt lækker og jeg har drukket den de sidste mange dage!
Du skal bruge (1 glas + lidt ekstra):
6 frosne jordbær
1/4 banan
Hyldeblomstsaft
Jeg har gjort det, at jeg har købt en pakke frosne jordbær, men til sommer vil jeg selvfølgelig købe danske jordbær og fryse dem ned selv. Bananerne har jeg selv frosset ned i den størrelse, som jeg synes passer til. Til juicen bruges ca. en kvart banan, men dette afhænger af smagen, så tag evt. lidt i af gangen til du ved, hvad du kan lide. Ift. hyldeblomstsaften, så bruger jeg den light version fra fun, som jeg mikser med lidt vand i min blender.
Sådan gør du:
Hæld jordbær, banan og en smule saft i din blender. Tilføj mere væske indtil den har den konsistens du ønsker. Jeg har valgt ikke at lave min 100% juice flydende, så den minder en smule om en smoothie, men det er jo en smagssag.
Jeg bruger min smoothieblender som jeg fik af min farmor til min fødselsdag sidste år, så jeg bruger bare de flasker der hører med, men du kan sagtens hælde det op i et glas ligesom på billederne.
Så, hvis du ligesom mig elsker Hell of a nerve på Joe, så kan du godt gå i køkkenet og lave denne lækre, men meget simple sag. Jeg er overrasket over, at jeg ikke har forsøgt mig med det noget før nu, hvor det er så simple ingredienser. Prøv at tænk på, hvor mange penge jeg har kunne spare gennem årene.
Jeg har også for nyligt købt Milkshake foldebogen af Kagetid, som jeg følger dagligt på instagram. Der tænker jeg, at der er lidt forskellige opskrifter jeg skal have testet af. Derudover så tænker jeg, at jeg skal til at lave flere lækre juice og smoothies i mit køkken, for det er vildt lækkert! Jeg skal selvfølgelig nok dele opskrifterne med jer, som jeg finder frem til.
Har du nogle juice/smoothie opskrifter, som du synes jeg skal prøve?
Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit (næsten) daglige liv