Jeg var i mandags nødsaget til at pjække fra skole, fordi jeg skulle til fraflyttersyn, eller hvad man nu engang kalder det, på min Aarhus lejlighed. Jeg tænkte, at jeg ville dele de tanker jeg havde deroppe og på turen hjem med jer. Så hermed er 5K, 1.27 et afsluttet kapitel for mig. Jeg håber på, at min nye lejlighed i Odense giver mig mindst ligeså meget glæde og gode oplevelser.

Jeg sad i lejligheden en halv times tid inden viceværten kom, og jeg havde simpelthen sådan en tom fornemmelse i maven. Jeg tror meget det har med at gøre, at Aarhus-lejligheden jo trods alt var mit første hjem, der var mit eget, de resterende 20 år har/havde jeg jo boet hos mine forældre i Vejle. Det var også helt mærkeligt, at se alle mine ting være væk, for det var jeg nemlig ikke selv med til. Min skønne familie hjalp mig, da rus-weekenden blev lagt samme weekend som min fraflytter-weekend, hvilket jeg er dem fuldstændig taknemmelig for. Det var næsten endnu mere mærkeligt, da jeg kom hen til mit depotrum i Odense, hvor jeg bare kunne se mine møbler stablet op i en meget lille bås, hvor man tænker: Er det her virkelig hele mit hjem? Det var det så ikke, for jeg har stadig alt for meget i Vejle i diverse flyttekasser, men det er jo stadig mit hjem der gemmer sig inde i dét lille depotrum.

Jeg forestiller mig, at det er svært at sætte sig ind i, hvis man aldrig er flyttet væk fra et sted, der har betydet meget. Jeg ville ikke kende til denne her følelse for 1,5 år siden, og det er lidt mærkeligt at tænke på.

Mens jeg sad i lejligheden, altså på gulvet vel at mærke, i de 30 minutter, så lavede jeg også et lille instagram opslag, hvor jeg lige vil dele teksten med jer: “Så sidder jeg her på gulvet i min første lejlighed i drømmebyen Aarhus. Om under en time har jeg afleveret nøglerne og sagt farvel til Aarhus, men samtidig også goddag til mit nye kapitel i Odense” Jeg synes selv, at denne her tekst beskriver meget godt for andre, hvordan jeg måske har haft det på daværende tidspunkt, og nok også stadig har en smule. Jeg tænker dog, at det hele nok skal blive okay igen, når jeg flytter ind i Odense og ikke længere er boende i en stak flyttekasser, for det er jeg godt nok allerede ved at være træt af. Kun 42 dage tilbage nu.

Har du haft en lignende oplevelse, da du flyttede ud? Eller var du super glad?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

Så er der officielt gået en uge siden, jeg trådte ind af dørene på SDU i Odense og jeg officielt blev studerende. Det er en ting jeg har hørt rigtig mange gange den sidste uge, jeg er ikke længere elev, men studerende – her findes der selvfølgelig mange kloge begrundelser, der også tager højde for de latinske ord og meget mere, men det skal jeg selvfølgelig nok lade være med at kede jer med.

Jeg tænkte, at jeg lige ville tjekke ind og fortælle jer, at jeg stadig er i live, og at alt faktisk går overraskende godt. Som nogle af jer måske kan huske, så har jeg haft det virkelig svært med, at skulle starte i Odense. Jeg glædede mig faktisk heller ikke rigtigt dagene op til, men om det var fordi det var i Odense, eller bare fordi jeg måske ikke følte mig klar til at sidde på skolebænken igen, ved jeg altså ikke.

Jeg har dog haft en super god uge. Jeg synes allerede jeg har lært nogle gode mennesker at kende, eller så godt som man nu kan på en uge. Jeg har fået en god føling med, hvad det vil sige at være universitetsstuderende, og jeg min skolegang nok skal blive god. Jeg har også en klar idé om, hvilke fag jeg godt kan lide, og så kan jeg da vidst også allerede nu sige, at dansk grammatik bestemt ikke er mit yndlingsfag.

På den anden side er jeg allerede super træt af at pendle. Som i, at jeg tæller dagene ned til jeg kan flytte ind i lejligheden. Nu er du sikkert nysgerrig på, hvor lang tid der går – 53 dage kan jeg fortælle der er til 1 november, og jeg dermed får nøglerne til mit nye hjem. Det bliver rart ikke at være omringet af flyttekasser hele tiden, og det bliver rart ikke at skulle stå op før klokken 6 om morgenen.

Er du også startet på en ny skole? Hvordan har det været?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

Så blev det endnu engang tid til en ny måned, hvilket betyder, at vi nu tager hul på niende kapitel i vores 2019 bog. Det er bestemt ingen hemmelighed, at jeg både er spændt og nervøs for september måned. Første føltes det som om det tog en evighed for september at komme, og nu er det som om jeg alligevel lige har brug for et par uger mere før kalenderen siger september. Uanset hvad, så er den her nu.

Picture found on weheartit.com

Som I efterhånden godt ved og kan regne ud, så bliver det mest spændende for mig helt sikkert, at jeg starter på universitetet. Jeg starter introdagene i morgen, vi har nemlig ikke haft rustur, og så skal jeg på introweekend den 13-15 september. Jeg skal fejre min morfars 80 års fødselsdag og ellers skal jeg faktisk bare vænne mig til at gå i skole igen. Så selvom kalenderen ikke siger mange forskellige ting for mit vedkommende, så bliver denne her måned helt sikkert super interessant, men helt sikkert også hård.

Hvilke planer har du for din september måned?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv