KJOLEINSPIRATION TIL SKOLESTART

[Reklame – Indlægget indeholder affiliate links]

Jeg ved, at mange starter i skole nu her, og mange er allerede startet på gymnasierne i sidste uge. Personligt starter jeg med introdage på universitetet den 2 september, det er altså allerede i næste uge, hvilket jeg synes er ret vildt. Som så mange andre, så kan jeg også godt lide at forkæle mig selv med lidt nyt tøj inden skolestart. De som kender mig ved, at jeg lige nu er i en kjole/nederdele-periode, hvilket også er derfor dagens indlæg er kjoleinspiration. Alle kjolerne er fra hjemmesiden BYIC, en hjemmeside jeg har fået øjnene op for, og hvor jeg seriøst deltager i alle giveaways, der er på facebook. Jeg tænkte derfor jeg ville lave dette indlæg for at give jer lidt inspiration til nogle af mine yndlingskjoler derfra. Jeg tænker i hvert fald, at når jeg har overstået alt min flytning til november, så skal jeg forkæles med lidt lækkert tøj derfra.

Jeg elsker kjoler, både fordi de er feminine og flotte. Derudover så er de super nemme at dresse op og ned. Man kan tage en lækker sweater over i de koldere perioder, bære dem med sneakers eller hæle, fine smykker eller hverdagssmykker. Mulighederne er mange.

Ella – 549kr // Lucia – 599kr // Lola – 699kr

Jenny -549kr // Nicoline Rød – 399kr // Nicoline Grøn – 399kr

Nicoline – 499,95kr // Naja -499 kr // Alma – 399kr

Af de kjoler jeg har vist er mine favoritter for tiden helt klart de lange kjoler, samt den grønne Nicoline kjole. Alma kjolen er jeg helt vild med og overvejer at købe den hjem til jul/nytår, da den er en fantastisk flot glimmerkjole.

Jeg håber, at I kunne bruge disse collager til lidt inspiration. Det kan jo være du også er på udkig efter nye flotte kjoler, ligesom jeg selv.

Har du fundet nogle flotte kjoler på andre hjemmesider? Så smid gerne en kommentar, vil elske at få lidt inspiration også.

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

TING JEG SIGER OG TÆNKER NÅR JEG KØRER BIL

Det her er faktisk et indlæg jeg tit får lyst til at lave, især når jeg kører bil. Jeg tror vi alle sammen kender nogle, der snakker meget til sine medtrafikanter, og jeg må nok indrømme jeg er en af dem. Det er ikke fordi jeg råber af folk, jeg giver dem heller ikke fingeren – sådan en type er jeg ikke. Jeg kan til gengæld godt snakke til mig selv eller tænke nogle bestemte ting når jeg kører bil.

Picture found on weheartit.com

Det kaldes at blinke. Denne sætning er nok min mest brugte sætning, for hulan hvor er danskere dårlige til at blinke. ISÆR i rundkørsler. Prøv lige og gør det lidt nemmere for os andre i trafikken og blink.

Så kør dog. Denne sætning bruger jeg mest  når man skal flette ind på motorvejen. Det er ingen hemmelighed, at min bil ikke er verdens største eller hurtigste, derfor tager det mig lidt tid at komme op i far når jeg først er ude på motorvejen, hvilket er grunden til jeg gerne vil være oppe i fart inden jeg kommer derud. Der er desværre mange mennesker, der mener man kun skal køre 50, når man skal flette ind på motorvejen.

Dette er ikke så meget en præcis sætning, men mere noget jeg har lagt mærke til. Der er alt for mange, der snakker i håndholdt mobiltelefon, når de kører. Altså kender folk ikke til højtaler på telefonen? Det gør det så meget nemmere at snakke i telefonen, samtidig med at det gør at trafikken bliver mere sikker.

Det kan jeg godt lige nå. Dette er som regel i rundkørsler, hvis der kommer en lastbil eller bus. Så kan jeg somregel godt lige nå at køre ud så man ikke ender bag dem. Bare rolig, jeg kører ansvarligt og speeder ikke unødvendigt op og køre som en galning for at nå det, så må det tage den tid det tager, hvis jeg kan se jeg ikke kan nå det.

Det kunne jeg godt have nået. Når jeg holder i et eller andet kryds og holder tilbage for en bil, som kører så hulens langsomt, at jeg kunne have nået det 100 gange inden, hvilket også er en sætning jeg bruger meget.

Lad mig endelig vide om du siger de samme ting, og om der er nogle ting du siger jeg ikke har fået skrevet på.

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

TIPS TIL AT FORBEDRE DIT LIV

Vi har alle sammen perioder, hvor livet bare rammer én og alt bare virker super irriterende, tag bare mig som eksempel med mine mange tanker om universitetet. Derfor har jeg her samlet lidt tips og tricks, som jeg mener kan hjælpe os alle med at forbedre vores hverdage og gøre livet bare en lille smule nemmere.

Picture found on weheartit.com

Tal højt om dine drømme og mål. Jeg finder det personligt mere motiverende, når andre folk kender til mine drømme og mål, for så er man lige pludselig presset lidt mere til at give sig selv det ekstra for at det kan lykkes. Der er ingen, der siger, at det skal være store drømme. Med selv de små kan man faktisk komme langt. Jeg vil for eksempel gerne løbe til Royal Run næste år, ergo jeg er nødt til at træne op til det. Her i sidste uge sagde jeg til mine forældre torsdag aften, at jeg ville løbe en tur fredag fordi jeg havde fri den dag. Jeg gad faktisk ikke om fredagen, men fordi jeg ligesom havde sagt det højt, ville det jo være et nederlag, hvis jeg så ikke gjorde det. Resultatet blev, at jeg modvilligt kom afsted, løbeturen var enormt hård, men den var det hele værd, for jeg havde det så godt med mig selv bagefter.

Omgiv dig med gode mennesker. Vi hører det hele tiden. Drop kontakten til dem, der skaber negativ energi omkring dig, de er simpelthen ikke det værd. Omgiv dig selv med mennesker, der støtter dig og giver dig et smil på læben.

Organiser dit liv bedre. Det kan tit være dét, der gør, at du er i en dårlig periode. Har du svært ved at betale regningerne, så er det måske et job du skal ud og finde. Får du aldrig råd til drømmetasken, så er det måske nu du skal til at organisere dine køb og spare op istedet for at købe al den kantinemad. Får du slappet mere af ved at rydde op på værelset, jah – så ryd op på værelset. Find ud af, hvad det egentlig er der gnaver i dig, og hvis du på en eller anden måde kan mindske det ved at organisere lidt mere. Om det så er i fysisk stand eller bare i hovedet du organisere, det er jo egentlig lige meget, så længe du får det bedre.

Slap af. Jeg ved det lyder latterligt, men jeg tror virkelig på, at alt for mange mennesker er dårlige til at slappe af, sådan slappe rigtigt af. Jeg bruger for tiden ofte mine aftener på at male i en lille malebog. Jeg synes det er super afslappende og afstressende samtidig med, at det er helt vildt hyggeligt.

Få nu ordnet den hud. Det her tip er nok mest til mig selv, men jeg har det bare så meget bedre, når jeg rent faktisk tager de 10 minutter ud af min aften på at få renset min hud ordentligt. Det er lidt som om, at når min hud ikke er renset, så er der rod i mit hoved.

Fokusér på nuet. Det er svært at gøre noget ved fremtiden, hvis man ikke fokusere på nuet. Få læst op på de lektier, så du faktisk kan få den drømmeuddannelse som du tænker på hele tiden. Eller gør, hvad der kan være med til at være første trin på vej op af trappen til din drøm – det er kun dig selv, der sætter grænser, hvilket betyder det også er dig, der skal finde løsningerne.

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

MINE TANKER OM UNIVERSITETET

Long time, no see. Det er ved at være en evighed siden jeg sidste bloggede, og det er jeg forfærdelig ked af. Jeg har tænkt så mange gange, at nu skal jeg tage computeren frem og få skrevet det indlæg, men jeg er bare ikke kommet længere end dét. Tanken altså. Her sidder jeg dog og vil prøve at forklare, hvorfor jeg har været så fraværende. Selvom min instagram har været opdateret, har den alligevel ikke indeholdt halvdelen af, hvad jeg har gået og lavet, samt hvordan jeg har det, men det er nok det sted, hvor jeg har holdt jer mest opdateret. Siden sidst har jeg arbejdet en hel del og været på Mallorca. Siden sidst har jeg også haft alt for mange tanker omkring universitetet, jeg har fået svar på universitetet, er kommet ind og har fundet ny bolig. Det skal jeg nok forklare mere om nu.

En af de største grunde til jeg har været fraværende har været alle de her tanker om universitetet. For, at det ikke skal være løgn havde jeg forberedt et indlæg inden man fik svar fra universiteterne omkring alle de her tanker jeg har gået og haft. Jeg har dog ikke ville uploade det i den frygt, at jeg ikke kom ind – og så skulle jeg ligesom stå til ansvar for det lige pludselig. Det kunne jeg simpelthen ikke overskue. Jeg har grædt alt for meget de sidste par måneder over alt det her universitetshalløj. Det har været en hovedpine uden lige, og jeg ønsker virkelig, at det skal blive bedre i fremtiden for folk, der søger ind, for det er alt for lang tid, hvor man går og bliver mere og mere ked af det hver evig eneste dag. Den tanke, der har strejfet mig flest gange har helt sikkert været om jeg overhovedet kommer ind? Den næste tanke var helt sikkert hvor kommer jeg ind henne? For sagen er den, at jeg har haft søgt i 3 forskellige byer, men har faktisk kun ville komme ind i en. Jeg græd længe over, at skulle sætte Odense og Kolding på min prioritetsliste på optagelse.dk i sin tid.

Så kom tiden også tættere på, at man fik svar – altså den 26 juli. Det betød, at jeg var nervøs nærmest hver dag. Jeg var irriteret og var nærmest ved at tude, hver gang nogle bragte det op, hvilket også skete nærmest hver dag. Folk har gjort det i deres bedste mening og ønsket mig alt mulig held og lykke, men jeg har mest af alt haft lyst til at bede hele omverdenen om bare at lukke munden og tale om vejret eller noget andet braller istedet for. Ingen tvivl om, at det har hjulpet mig, at jeg har arbejdet så meget. Så har jeg trods alt tænkt på noget andet i i hvert fald minimum 8 timer om dagen.

Den 26 juli kom lige pludselig, hurtigere end man anede og samtidig var tiden også bare gået alt for langsomt. Jeg tog i biffen med en veninde i håbet om at glemme ventetiden. Selvom filmen var utrolig god – vi så Løvernes Konge – kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke hele tiden, at nu var der x antal timer tilbage. Så skulle jeg have svar. Aarhus røg lige ned i vasken og lige dér, ja der var jeg faktisk klar til bare at grave mig ned og aldrig komme op igen. Jeg havde ikke lyst til at tjekke mine svar fra Odense og Kolding, men samtidig ville jeg gerne have svar på om jeg var en total fiasko eller kun en lille smule en fiasko. Her er jeg selvfølgelig nødt til at sige, at hvis du ikke kommer ind, er jeg virkelig ked af det på dine vegne. Du er overhovedet ikke en fiasko, og jeg tror på, at du nok skal komme ind næste år, men du har helt sikkert siddet med samme følelser og forstår mig nok bedre end så mange andre.

Jeg kom ind i Odense. Helt klart bedre end Kolding, men nok til, at jeg sov 3 timer den nat og græd stort set hele morgenen efter. En lille sten flyttede sig fra min skulder, for nu havde jeg jo fået svar. Til gengæld blev den bare erstattet med i hvert fald tyve nye sten. Nu skulle jeg jo flytte lejlighed, finde en ny lejlighed. Åh nej, jeg skal lære en ny by at kende. Jeg gider faktisk ikke til Odense. Kommer jeg nogensinde til at holde af Odense? Løser alle mine problemer sig nogensinde eller hvad? Gud var heldigvis med mig, der den 26 juli. For selvom jeg godt nok føler jeg har haft meget modgang med at det her skoleværk, så tror jeg nu alligevel, at ham den gamle derop synes jeg er ganske okay. Han har i hvert fald sikret mig en lejlighed. Selvom nogle måske bare vil sige det var mere held en forstand, at det lykkedes mig at finde en lejlighed allerede den 26 juli.

Jeg havde haft kigget lidt på en bestemt lejlighed i nogle måneder, på trods af, at jeg faktisk ikke ville kigge i Odense fordi jeg ikke ville påvirke mit sind mere end det ligesom allerede var. Men da jeg lå der om natten og ikke kunne sove, valgte jeg at skrive til denne her lejlighed, som egentlig mere er et lejlighedsprojekt med en masse lejligheder i, men det er jo hvad det er. Jeg fik svar tidligt fredag morgen. De var alle udlejet. Øv, så var det noget rod i mit hoved igen. For at jeg skulle skrive mig på venteliste skulle jeg kontakte EDC. Jeg vælger at ringe til dem, og inden for 10 minutter har jeg fået reserveret en lejlighed, for der var lige præcis et par stykker tilbage, så om jeg ikke bare ville have en af dem? Øh det tror jeg da vidst nok lige jeg sagde ja til. Min nye lejlighed er ved at blive bygget, så den er desværre først klar den 1 november, hvilket betyder, at jeg skal pendle de to første måneder af min studietid, men det tænker jeg, at jeg nok skal overleve.

Så lige nu som jeg skriver dette, sidder jeg faktisk og holder en lille pause fra flyttekasserne. Jeg er nemlig ved at pakke min lejlighed i Aarhus sammen, hvor jeg så flytter hjem til mine forældre indtil min nye lejlighed er klar. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til tanken om at skulle flytte til Odense og gå i skole der, men det skal nok komme. Det håber jeg i hvert fald.

Har du også stået med nogle af de samme tanker som mig? Eller har du haft helt andre tanker? Lad mig endelig vide, hvordan du har haft det igennem det her universitetsbøvl.

Jeg håber, at I kunne lide det her indlæg. Det er meget anderledes og meget mere personligt end jeg plejer, så jeg håber I måske har kunne drage fordel af alle mine mange tanker.

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv