[Dette indlæg er sponsoreret af mad for fattigrøve]
I ved snart alle sammen, at jeg flytter lige om lidt. Altså som i, jeg flytter denne her uge – om 3 dage for at være helt præcis. Derfor er det et helt perfekt tidspunkt, at jeg har fået kendskab til det her koncept, som jeg nu vil fortælle jer mere om.
Det er et koncept omkring en app – en madplan-app for at være mere konkret. Det er en anden skøn blogger, som jeg faktisk har fundet lidt inspiration til madlavning fra før, som har udviklet denne her app. Det er Fie bag bloggen “mad for fattigrøve“, der har taget kontakt til makeable, som har hjulpet hende med at kreere denne her app, som jeg får æren af at teste den næste måneds tid.
Appen er nemlig en mad-plan app, hvor der simpelthen kommer en madplan ud hver uge. Så kan man se opskrifterne, der skal bruges, samt en indkøbsliste. Indkøbslisten tager udgangspunkt i tilbuddene fra Rema 100, da appen simpelthen er bygget sådan op, at man skal spare flest mulige penge om ugen. Med denne her app, så er det nemlig muligt at købe ind og lave mad til en her familie for omkring 250kr om ugen. Nu er jeg selvfølgelig single, men det er der også retter til – og så har jeg nu heller ikke noget imod at få rester.
Jeg vil derfor den næste månedstid teste denne her app, og så derefter lave en anmeldelse af det hele. Jeg har tænkt mig at følge den så meget som jeg nu kan, så jeg kan give jer min fulde oplevelse af appen. Jeg er i hvert fald spændt på at teste det, for det kan helt sikkert hjælpe mig med min økonomi, hvis jeg kan spare lidt penge på madlavningsfronten.
Jeg var for nyligt en tur i Lego House med min kusine, du kan læse hendes indlæg om Lego House her. Eftersom jeg selv var meget forvirret omkring, hvad Lego House egentlig var inden jeg tog derind tænkte jeg, at jeg ville lave et lille indlæg omkring det. Så kan jeg måske hjælpe jer, der har det ligesom jeg havde det samtidig med, at jeg måske kan inspirere andre til at opleve dette. Det er nemlig ikke noget, som jeg lige selv ville have valgt til at starte med, men det er klart noget jeg gerne vil anbefale andre den dag i dag!
Hele Lego House bygningen er fantastisk, udenpå som indeni. Så, hvis man måske ikke har pengene til at gå indenfor at opleve det, synes jeg alligevel man skal tage et smut forbi. Ved de gule trapper jeg viser lige om lidt (og de andre farver, hvis man går rundt), kan man faktisk blive ved med at gå op ad trapperne, til man når en slags tagterrasse. Det er gratis at gå rundt her, det er også noget jeg har gjort efterfølgende. Jeg vil derfor klart anbefale, at man sagtens kan tage en madpakke med til Lego House og nyde den her, uden at man egentlig ser Lego House – hvilket jeg også gerne vil anbefale at gøre.
Når man går ind i Lego House, så bliver man mødt af denne her klassiske “du skal gå herhen”-pæl. Hvorefter man kan købe sine billetter. Det er samtidig også her, hvor man får sit helt personlige armbånd med sit eget navn på. Dette armbånd bruger man igennem hele huset, til at scanne sine værker ned, hvor man så til sidst – når man kommer hjem – kan se det hele på en app. Det synes jeg især er smart, hvis man har små børn med, da de så kan tage noget af alt det sjove med hjem. Når man er kommet ind til den rigtige del af Lego House, hvis man kan tillade sig at kalde det dét. Så bliver man altså mødt af ovenstående træ. Der skulle være den største “bygning” ud af lego. Jeg kan fortælle jer, at det ikke lykkedes mig at tage et billede, hvor man kunne se det hele godt, så I har derfor fået to skønne billeder i stedet for.
Lige da vi kom ind i Lego House blev vi mødt af nogle skønne medarbejdere, der fortalte lidt om selve Lego House, samt hvordan man går rundt i huset. For det var egentlig meget simpelt – der er kun én vej, og det fandt vi også hurtigt ud af.
Lego House er delt ind i forskellige zoner, der hver har et tema. Det er meget interessant, da de har formået at gøre alle zonerne interaktive, så man selv kan være med i det hele.
Noget af det første man møder på sin vej, er disse 3 skønne dinosaurer. Det er helt klart en af mine favoritsteder, da jeg simpelthen syntes de var lavet så godt og med så mange små detaljer. Det er nogle detaljer jeg ikke vil afsløre her, da jeg synes det er noget man selv skal opleve og se.
Ind imellem de forskellige billeder jeg viser jer, så kan man blandt andet også lave sin egen karakter. Man kan derfor vælge at bygge sig selv, sit idiol, eller hvem man har lyst til at bygge. Dette er også en af de ting man kan scanne ind på sit armbånd, og så se derhjemme.
En af de ting som både min kusine og jeg syntes var helt igennem fantastisk af de her interaktive ting, var stopmotion film-delen. Her kan man nemlig prøve at lave sin egen stop-motion film ved hjem af forskellige lego figurer og ting.
“Fish Designer” delen var faktisk noget jeg havde hørt om. Her kan man lave sin egen fisk, hvorefter et kamera scanner den, og så kan man se den svømme ind til de andre kreative fisk. Det var meget sjovt at prøve, og jeg kan også konkludere, at jeg ikke er en synderligt god fiske designer.
Vi var herefter nede i kælderen. Det er noget, der er meget skjult, så man skal virkelig holde øjnene åbne efter “History Collection” skiltet. Hernede er der et museum, hvor man kan se Lego historien, samt diverse reklamer gennem årene (lavet som en film), se nogle af alle de lego bygninger man har kunne købe gennem årene.
Inde i Lego House er der også en duplo-afdeling, samt steder, hvor man kan bygge sin egen bil og herefter teste dem.
De ovenstående billeder viser noget, som jeg får svært ved at forklare. De viser nemlig et interaktivt spil, hvor man skal flytte rundt på nogle bygninger, for at bygge en by. Når man har vundet går alle de små legomænd til et event, fx skal de se baseball et af stederne. Det var vildt sjovt når man lige forstod, hvad det gik ud på, og alle hjalp bare hinanden, så det var helt fantastisk.
Vi havde medbragte madpakker med, som vi nød oppe på det blå tag.
Alt i alt, er jeg virkelig imponeret over Lego House, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg er der! Det er ligeså spændende udenpå som indeni – der sker selvfølgelig flere ting inde i bygningen, men jeg kunne sagtens forestille mig, at tage et smut op på et af tagene engang imellem. Jeg vil derfor som afslutning på dette indlæg, varmt anbefale jer, at tage i Lego House og opleve det hele selv.
Lad mig endelig høre om din oplevelse, hvis du har været i Lego House. Er det et sted du kunne overveje at tage hen?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Jeg er nu nået dertil, hvor der er ca. 2 uger til jeg flytter. Det betyder selvfølgelig, at jeg har utrolig mange tanker. Både omkring selve processen med fatningen, men mest om, hvordan det bliver når jeg flytter. Den tanke jeg har oftest her for tiden: Hvad, hvis jeg ikke kan få min økonomi til at hænge sammen?
Picture found on weheartit.com
For let’s be honest, jeg har fundet mig en ret dyr ungdomsbolig, og som det ser ud lige nu har jeg ikke fået et job til når jeg flytter. Ergo jeg har kun mit deltidsjob i Legoland, hvor jeg søger alle de vagter jeg kan få fat i. Min økonomi hænger sammen i september og oktober, men det er nu nok mest fordi jeg allerede har betalt for september måneds værste regninger. Det betyder også, at jeg har 2 måneder til at finde mig et job, før jeg sådan virkelig panikker.
Samtidig har jeg også mange tanker omkring det her med madlavning. For det skal jeg jo også til, altså hver dag. Jeg elsker jo at lave mad, når jeg har lyst altså, nu skal det bare gøres hele tiden, føler jeg – og har jeg overhovedet ret til at sige det? Jeg er jo ikke engang flyttet endnu. Hvorom alting er, så har jeg i hvert fald planer om at forsøge at bruge madlavningen som et spareområde. Altså lære at lave madplan, så jeg kan få mere ud af maden og ikke have så meget madspild. Det forestiller jeg mig i hvert fald vil være godt.
Og hvad med ensomheden? Godt nok er vi kun 3 mand normalt herhjemme, men det er stadig 2 mennesker mere end, hvad jeg flytter op til. Dét er nok det jeg er mest spændt på; om jeg sådan dagligt kan underholde mig selv. Det giver nok sig selv, når jeg forhåbentlig starter arbejde og skole – men tanken er der jo alligevel.
Når ja, så er det måske også værd at nævne, at jeg egentlig kun har ca. 5 dage hjemme til at pakke før jeg flytter… og man kan bestemt ikke se på mit værelse, at jeg allerede har fyldt et to-cifret nummer papkasser. Det er lidt tankevækkende, hvor meget jeg egentlig ejer.
Som I kan høre har jeg en masse tanker. De er dog ikke kun negative, for trust me – jeg glæder mig utrolig meget til at skulle stå på egne ben og lære at tage mig sådan rigtigt af mig selv. Så hjælper det også lidt på det, at jeg de første to måneder er en del hjemme, hos mine forældre altså, i forbindelse med mit arbejde i Billund. Så jeg flytter faktisk ikke lige fra den ene dag til den anden, som jeg egentlig først havde regnet med. Det er en rar tanke at have, at jeg ligeså stille kan vænne mig til voksenlivet, som man jo kalder det.
Skal du også til at flytte hjemmefra? Hvad er dine tanker?
Kan du genkende disse tanker fra da du selv flyttede hjemmefra?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Mens jeg var på Mallorca med mine forældre, valgte jeg at tage lidt noter omkring, hvad jeg lærte og oplevede. De noter har jeg renskrevet og vil derfor dele dem med jer i dag.
1.Mallorca har forbedret mit spanske en hel del.
2.Jeg har også lært, at jeg seriøst aldrig bliver fan af shorts, hvor man kan se halvdelen af ballerne. Jeg er endnu engang blevet bekræftet i det efter, at jeg er kommet tilbage til Danmark også, så det er altså ikke kun i det spanske, at man går i sådan noget tøj. Dog bliver jeg aldrig fan af det uanset, hvor vi befinder os.
3.Jeg har lært, at jeg altid vil være en regelrytter. Et godt eksempel er, at vi stod og dyppede tæerne i poolen ved 23-tiden, og jeg når og spørge mine forældre om vi overhovedet må det. Jah.. så er det vidst et fint tegn på det.
4.At Mallorca elsker tyskere, og tyskere elsker Mallorca. Det her overraskede mig virkelig meget. ALT (eller 90%) stod på tysk. De snakkede automatisk tysk til os, fordi de forventede, vi var fra Tyskland. Det gør jeg så overhovedet ikke, så det var ofte ikke nogle særlig gode samtaler, desværre.
5.De er vilde med Harry Potter, og dét er jeg vild med. De havde sygt mange “souvenirs” med Harry Potter. Primark var fyldt med sokker, nattøj, fjerpenne osv. med Harry Potter tema. Det var så hyggeligt. Især fordi jeg havde to Harry Potter bøger med på ferien, som jeg læste, så jeg var bare i stemningen allerede.
6.Deres parfumer er slet ikke ligeså billige som på Gran Canaria og Tenerife, eller også vælger jeg bare de forkerte parfumer. Det her overraskede mig meget, altså en negativ overraskelse. Jeg havde nemlig glædet mig til at skulle købe lidt billige parfumer med hjem, men det var simpelthen dyrere end i Matas, eller til samme pris – og så vil jeg altså helst bare købe det i min lokale Matas.
7.De cowboy nederdele alle går med herhjemme, de er også populære på Mallorca.
8.Der er mindst ligeså mange fulde mennesker på Mallorca, som i DK – hvis ikke flere. Danmark er jo kendt for at de unge drikker sygt meget, det gør turisterne på Mallorca i den grad også. Det var dog også meget hyggeligt og morsomt nogle gange at se på, mens man andre gange cringede for sygt.
Hvad har du lært om din ferie destination?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Nu hvor folk er begyndt ligeså stille at starte i folkeskole, på efterskole og på gymnasierne, samt at universiteterne også snart starter, så tænkte jeg, at det er på tide at fortælle jer lidt om, hvad der egentlig skal ske i mit uventede sabbatår.
Tænkte dette indlæg passede godt til et lille throwback til de dage, hvor jeg lige havde fået min hue på.
Så hvad skal der egentlig ske i mit sabbatår? Først og fremmest, og nok også det mest spændende, så flytter jeg jo meget snart. Jeg flytter hjemmefra, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til, men samtidig også tror bliver virkelig hårdt. Jeg skal selvfølgelig også arbejde en masse, både i Legoland, men så skal jeg også have fundet et nyt job til når sæsonen slutter. Selvom jeg siger, at jeg har sabbatår, så skal jeg faktisk også studere det første halve år, hvor jeg skal læse mit spansk op på A-niveau. Jeg har også to virkelig spændende rejser på min liste her i 2018 med min veninde. Først så rejser vi til Rhodos i slutningen af september-starten af oktober, hvor vi bare skal slappe fuldstændig af. Derudover rejser vi til New York i slutnigen af november, hvor vi blandt andet skal se det store juletræ på Rockefeller center blive tændt. Vi er begge store julefans, så det er bare helt perfekt. For jeres vedkommende er det vigtigste nok, at jeg kommer til at fokusere meget mere på min blog, hvilket jeg også glæder mig meget til. Forhåbentlig kan I allerede mærke, at jeg blogger mere end, hvad jeg plejer at gøre. Jeg håber også på, at jeg kan lave lidt flere youtube videoer, men det må fremtiden vise.
Der kommer da helt sikkert også til at ske flere ting, men det er de ting, som allerede er planlagt. Alle er ting, som jeg glæder mig utrolig meget til, og jeg glæder mig til at gå mit sabbatår endnu mere i møde, for jeg har endelig fundet ro i tanken om et helt år “fri”.
Hvis du har sabbatår, så vil jeg meget gerne høre, hvad dine planer er, eller hvad du har lavet i et sabbatår
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x