HJEMME FRA MALLORCA

Hvis du følger mig på de sociale medier, særligt snapchat, så er det vidst ingen hemmelighed, at jeg har tilbragt tiden i det spanske, på Mallorca. Turen bød på lidt forskellige solnedgange, og en blodmåne. Den bød også på lækker mad, i mit tilfælde måske lidt meget pasta, hov og selvfølgelig også lidt drinks. Sidst men ikke mindst bød det på sol, varme – og ja, mere end det i Danmark – og måske også en lille solskoldning. Dette er på trods af, at jeg havde solcreme på, for det skal man aldrig glemme for huden!

Jeg tænker, at jeg i løbet af denne uge vil dele nogle af de billeder jeg fik taget, her på bloggen. Planen var egentlig, at der også skulle komme en Mallorca vlog ud. Sandheden er dog bare, at den består primært af landingen på Mallorca og en solnedgang, der bliver filmet. Så jeg krydser fingre for, at jeg får lidt mere footage på Rhodos til september/oktober, så jeg kan lave en lækker rejsevideo der.

Har du været på sommerferie?
Skal du på sommerferie?
Eller nyder du bare det gode danske vejr?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

GODE TIPS TIL AT STARTE PÅ GYMNASIET

Nu er det efterhånden ved at være tid til at gymnasierne igen er fyldt med elever, og for første gang i 3 år er jeg ikke én af de elever, og det er lidt mærkeligt, hvis jeg altså skal være helt ærlig. Jeg vil dog alligevel komme med mine tips til at få en god start på gymnasiet. Det er ingen hemmelighed, at jeg den første uge på gymnasiet ikke havde lyst til at tage i skole om morgenen, jeg troede virkelig aldrig, at jeg ville få nogle gode venner – men det ændrede sig, heldigvis.

Picture found on weheartit.com

Mit allervigtigste råd, eller gode tip, er at du skal være imødekommende. Lige meget, hvor ubehageligt du har det – smil, stik hånden ud og vær imødekommende, så får folk et godt førstehåndsindtryk af dig.

Gymnasiet er anderledes end folkeskolen – i hvert fald i forhold til, hvad jeg har oplevet. På gymnasiet er det fedt at være klog, og det er lige pludselig fedt at være en nørd. Så tøv endelig ikke med at række hånden i vejret og stil spørgsmål i timerne, eller svar på lektierne. Dette giver også lærerne et godt indtryk af dig, og er med til at give dig en højere karakter. Winwin.

Engager dig i gymnasiets aktiviteter. Hvad end det er fredagsbar, sportsdag you name it. Her er det altså også ligemeget om du drikker til baren. Bare du er der, og er smilende.
Hvis der er et udvalg, som er lige noget for dig – så meld dig til. Det kan godt virke skræmmende at være den eneste nye, men trust me – du får så meget ud af det. Du modnes på en anden måde, fordi du får ansvar overfor et helt gymnasium, samt du får nogle fantastiske venner. Bonus er også, at du får noget ekstra credit fra lærerne for at engagere dig i skolen.

Forbered dig til timerne. Den er ikke længere – og den hænger i øvrigt også sammen med, at det er godt at være en nørd. Så læs endelig op på teksten til den næste engelsktime, tag lidt noter, så har du også nogle guldkorn at smide ud.

Brug en kalender. Det er efterhånden noget, jeg har skrevet om en del gange, men det er aldrig et dårligt råd. Skriv dine lektier ind i din kalender, også selvom de står på lectio. Ved at have dem i din kalender, kan du krydse dem af når du har lavet dem. På den måde bliver der skabt frirum og du kan se, hvornår du har tid til en masse sjov og spas – og måske en ekstra bytur med dine nye venner.

En ting du ALDRIG må gøre: er at melde dig ud af fællesskabet. Det er faktisk vigtigt at tage til festerne uden for skolens daglige rammer. Det er her venskaberne bliver skabt sådan rigtigt – også selvom man ikke nødvendigvis drikker. Jeg var kærestekedelig det første halve år, og nøøj hvor hørte jeg meget for, at jeg aldrig rigtig var med til de sjove ting – og vigtigst af alt: jeg har fortrudt det og har seriøst været med til næsten alt lige siden, for det skulle der rettes op på.

Picture found on weheartit.com

Før du ved af det er det allerede sommerferie og så har du kun 1-2 år tilbage på skolebænken inden der starter et nyt kapitel. Så husk nu også og nyd det mens det varer.

Har du nogle gode råd til når man starter på gymnasiet?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

TINTED DAY CREAM REDDER MIN SOMMER

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har den pæneste hud. Her er det selvfølgelig også vigtigt at fortælle, at jeg nok heller ikke er den bedste til at rense min hud, det er sådan lidt i perioder. At jeg har skrevet mig bag øret, at jeg skal blive bedre til det, er en helt anden ting. I og med, at jeg ikke har den pæneste hud, så har jeg også for det meste minimum noget foundation på når jeg skal noget mere end bare at handle ind. Det hjælper selvfølgelig ikke på mine hudproblemer, så egentlig er det bare en ond cirkel.

Inden jeg lige går videre, er det nok vigtigt at fortælle, at dette blogpost på ingen måder er sponsoreret, produktet har jeg selv købt – jeg skriver blot dette indlæg, fordi jeg seriøst forguder produktet, og vil fortælle andre om det.

Jeg har dog fundet et produkt, som jeg synes minimere mit forbrug af dagligt makeup, som jeg forøvrigt er faldet helt pladask for, og som jeg seriøst skal have købt ind så jeg har til når jeg løber tør. Dette produkt er Nilens jord’s tinted day cream. Jeg har de sidste 2 år været daglig forbruger af deres face cream, samt flere af børsterne derfra, så det er altså ikke noget nyt, at jeg er ret vild med produkterne. Det jeg især elsker, er det faktum, at min hud kan tåle det, og det er der altså ikke mange cremer den kan.

Jeg bruger min nye tinted day cream som en erstatning for min foundation. Hvis man vil kan man selvfølgelig sagtens tilføje lidt ekstra foundation de steder, hvor den ikke dækker, eller man kan bruge lidt concealer- for det er trods alt bare en creme med noget farve i. Jeg har nogle gange puttet lidt foundation på min næse fordi den er blevet lidt meget rød, men det er kun når jeg har skulle til fest eller noget, hvor jeg vidste det ville være godt med lidt mere coverage. Jeg har herefter taget min pudder ovenpå cremen, ordnet mine øjenbryn og vipper, samt lagt lidt contour, og så har jeg faktisk været klar til at gå ud af døren, og så ser det faktisk bare helt igennem fantastisk ud. Jeg er især vild med et naturligt look, og det synes jeg det giver, da det ikke bliver grimt at se på efter mange timer i solen for eksempel.
Hvis jeg har skulle lidt ekstra har jeg gerne puttet lidt highlighter på kindbenene og lagt en næsten usynlig øjenskygge med en lille guldkant som eyeliner, og så er man seriøst bare klar til at erobre Verden super sommer lækker. Nogle gange har den fået lidt ekstra med en pang læbestift, men ellers har jeg også holdt den i naturlige varme farver. Det synes jeg personligt er det pæneste om sommeren.

Er du også ligeså stor fan af tinted day creams, som jeg er?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

TIPS TIL PAKKELISTE, HVIS DU SKAL PÅ EFTERSKOLE

Nu er det efterhånden ved at være tiden igen. Folk skal begynde i skole, for første gang skal jeg ikke, i og med jeg skal have et sabbatår. Men det stopper jo ikke resten af Danmark i at vende tilbage til deres normale rutiner. Dog sker der også noget spændende i denne periode, mange skal starte på en ny skole, for eksempel gymnasiet eller måske skal du ligefrem starte på efterskole?

Jeg tænkte, at jeg ville bruge dagens anledning af et blogindlæg til at reklamere lidt for mit mest læste blogindlæg. Nemlig et blogindlæg, hvor jeg giver tips til, hvad man skal pakke når man starter på efterskole. Du kan læse det lige her eller klikke på nedenstående:

PAKKELISTE: EFTERSKOLE

Jeg vil også snart lave et indlæg omkring lidt tips til at starte på gymnasiet.

Har du nogle gode tips til, hvad man skal pakke, hvis man starter på efterskole?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns

INSPIRATION: FLAMINGO

Førhen da jeg bloggede, så havde jeg rimelig ofte nogle inspirations indlæg, hvor jeg havde diverse temaer med nogle flotte billeder. Det er efterhånden længe siden jeg har haft et inspirationsindlæg lignende dem, så jeg tænkte, at det var ved at være på tide. Måske det er noget jeg skal starte op med at gøre igen en gang om måneden?

Pictures found on weheartit.com

Vi kommer ikke uden om dem, de famøse flamingoer. For, at I ikke kun skal kigge på dem som et badedyr, så har jeg valgt at lave en collage med nogle super flotte billeder, hvis jeg selv skulle sige det. Jeg håber meget, at det kan inspirere jer, og hvis ikke – at I så bare nyder de flotte billeder.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns