Så blev det tid til den anden store begivenhed i maj måned for mig. Jeg fylder nemlig 20 år i dag, hvilket jeg personligt synes er en ret stor ting. Nu er jeg nemlig ikke teenager mere, og det betyder vel, at man er voksen? Eller gør det? For jeg føler mig nu ikke helt voksen endnu, jeg bor trods alt stadig hjemme, så det sætter en stor stopper for det – i hvert fald hvis man spørger mig.
Jeg har egentlig ikke så mange planer for i dag andet end, at jeg skal slappe af. Nyde lige at have fri og måske læse lidt i min Harry Potter bog eller se lidt Thirteen Reasons Why på Netflix, sæson 2 er jo kommet.
Picture found on weheartit.com
Hvornår har du fødselsdag?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns
Som I ved, så holdte jeg studentergilde/20års i weekenden. I den anledning tænkte jeg, at jeg ville vise jer de gaver jeg fik. Udover de gaver I kommer til at se her, har jeg også fået et par stykker som jeg ikke må åbne før den 29. maj, hvor jeg har fødselsdag, så de gaver er jeg spændt på at åbne.
I torsdags da jeg blev fik jeg en meget fin studentergave af mine forældre. Jeg fik nemlig det her kamera som jeg har ønsket mig rigtig længe. Et Canon G7X. Det er forøvrigt også med det kamera, at jeg har taget alle de her gavebilleder. Jeg har endnu ikke lært så meget om det endnu, men glæder mig til at tage en masse skønne billeder og videoer med det i fremtiden.
I torsdags fik jeg også en gave af min onkel og tante. Min onkel kom og overraskede mig, da han stod med mine forældre og min farmor da jeg kom ud fra eksamenslokalet. Jeg fik en harddisk, altid brugbart og noget jeg har ønsket mig i et stykke tid. Derudover fik jeg også et lille tripod til mit kamera, da mit gamle var gået i stykker.
Af pigerne fra min klasse fik jeg en royal copenhagen kom, samt denne ramme med en tegning. Tegningen bliver skiftet ud med et billede fra da vi alle havde vores huer på, jeg kunne bare ikke nå at få billedet med.
Udover de gaver, fik jeg også en studentergave af min farmor som bestod af penge.
Nu til de gaver jeg fik til min fest:
Af min bedsteveninde fik jeg to royal copenhagen kopper, samt en tur i fiskespa. Det er efterhånden et par år siden vi sidst var i fiskespa, så jeg glæder mig meget til at komme afsted igen.
Af min bedstevenindes forældre og lillebror fik jeg også en royal copenhagen kop.
Af min morfars kæreste fik jeg denne bog “takt og tone til tiden”.
Af min morfar fik jeg penge.
Af min tantes niece, og også min gode veninde, fik jeg denne Hollister parfume. Jeg har allerede én, dog er der næsten ikke mere tilbage, så det var bare helt perfekt.
Nogle af mine venner fra efterskolen slog sig sammen, så af dem fik jeg et hårbånd, en håndcreme, et glamglow kit, samt en mango showergel + lipbutter. Mango duften er min favoritserie hos Body Shop.
Jeg fik også denne fine buket af mine efterskole venner. Den er bare så smuk, og så har de taget min yndlingsfarve som tema, hvilket jeg bare synes er en vildt sød tanke.
Af min moster og to fætre fik jeg denne vase, samt flotte store buket. Jeg har fået en gave jeg først må åbne den 29, som jeg forøvrigt sidder og kigger på lige nu, så det er jeg spændt på.
Af min veninde, som jeg lærte at kende på gym (hun gik ud sidste år), fik jeg en royal copenhagen kop, en fin lysestage
Af min farmors søster+mand, og deres børn + mine grandfætre/kusiner fik jeg 4 royal copenhagen kopper, samt et gavekort til Imerco, som jeg glæder mig meget til at få brugt.
Af min onkel og tante fik jeg disse smukke øreringe fra Blackbird Hill.
Jeg fik også denne smukke halskæde af min onkel og tante.
For at fuldende smykkesættet fik jeg også dette smukke armbånd af min tantes søster.
Mine genboer gav mig denne flotte Hammershøj vase. Jeg samler endnu ikke på vaser, eller det gør jeg jo så nu, for den er bare så fin. Jeg regner med at bruge noget af mit Imerco gavekort på en vase mere.
Af en af min morfars sønner + kæreste og hendes barn, samt min kusine fik jeg denne Latte Macchiato. Jeg havde slet ikke regnet med at få noget af dem, så det er bare så sødt. Jeg glæder mig meget til at få sat den på køl og få nydt den her i sommervarmen.
Nogle af vores familievenner gav mit et sæt med Tupperware kagerulle og bagemåtte, samt nogle silikone muffinsforme og diverse redskaber til fondant og kagebagning generelt. Datteren i familien er en af mine gode veninder, og vi bager en gang imellem sammen, så det er super lækkert, at vi nu har flere ting vi kan bage med.
Min farmor gav mig dette fine sengesæt fra mærket Juna. Jeg ved, at det kan købes i Kop og Kande. Det er et sæt jeg har ønsket mig i et stykke tid, så det er jeg super glad for at have fået.
Af min farmor fik jeg også 2 dækservietter fra mærket LindDNA. Det er et mærke som jeg har tænkt mig at samle på, og jeg skal helt sikkert købe lidt flere for mit Imerco gavekort.
Derudover har jeg også fået en del roser de sidste par dage, og det brokker man sig jo aldrig over.
Som I måske kan fornemme, så er jeg virkelig glad for alle mine gaver. Jeg er så taknemmelig, og er stadig overvældet over hvor meget jeg egentlig har fået, det havde jeg overhovedet ikke regnet med.
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns
Titel siger det vidst meget godt i sig selv. Jeg blev nemlig student i går. Student anno 2018, yes det er mig. De af jer, der følger fast med på bloggen, ved at det er en dag, som jeg har glædet mig til i en evighed! Nu er det sket, og det var vildt mærkeligt. Altså super fedt, men bare sådan lidt mærkeligt at det hele også lige pludselig var slut. At alt ens hårde arbejde pludselig kom til en ende, og så er det tid til at åbne bogen op på et nyt kapitel.
Jeg vil ikke skrive så meget om det at være student, endnu. Jeg har jo stadig mit studentergilde i morgen, samt studenterkørsel i næste uge. Så jeg vil gerne lige have hele oplevelsen med inden jeg skriver en masse her på bloggen. Dog vil jeg lige vise jer nogle billeder, og så kan jeg også give et lille hint om, at jeg har fået nyt kamera som jeg i hvert fald skal have testet af i morgen!
Hvornår bliver/blev du student?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns
… og det synes jeg er ret vildt! Om en uge. Den 17 maj 2018 bliver jeg student.
Det er ret vildt at tænke på. Ja så vildt, at jeg er nødt til at gentage mig selv. Jeg bliver student om en uge. Om en uge, får jeg denne flotte hue på, der symboliserer mit hårde slid de sidste 2-3 år.
Jeg er begyndt at få mine rigtige vagter i Legoland. Altså dé vagter, hvor jeg går næsten-fuldtid, og som kommer til at være sådan det næste år af mit liv. Eller, i hvert fald indtil Legoland lukker igen til oktober, og så skal jeg noget andet. Men hvad? Der er så mange tanker i mit hoved her for tiden omkring, hvad jeg egentlig skal i mit sabbatår. For ikke at forglemme – ved jeg overhovedet, hvordan man slapper af? Kan jeg godt underholde mig selv de dage, hvor jeg ikke skal arbejde? Eller bliver det for kedeligt i længden?
Så er jeg jo også nødt til at nævne, at jeg nok alligevel leger lidt med idéen om at flytte, altså flytte hjemmefra. Det har jo egentlig altid været planen at gøre efter gymnasiet, men så kom sabbatåret, og så gav det bare mere mening at blive hjemme. Og det gør det så måske ikke helt alligevel.
For at være ærlig, så er mit hoved ét stort rod de her dage. Jeg glæder mig bare til at blive færdig med gymnasiet og starte et nyt kapitel i mit liv. Og så er jeg bare mega spændt på, hvad det næste år bringer. Én ting er dog sikkert; jeg tager jer med på vejen! og nåh ja.. så skal jeg jo også rejse lidt, og det glæder jeg mig jo også til.
BLIVER DU OGSÅ STUDENT I ÅR?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns
Vi er nu nået til den måned på året, som jeg nok har glædet mig allermest til! – på trods af, at det nok også bliver den hårdeste måned for mig i det her år.
Picture found on weheartit.com
Det er nemlig blevet maj måned. Det betyder også, at om bare 17 dage, så får jeg min studenterhue på, som helt sikkert er det eneste, der holder mig oppe lige nu, for jeg er faktisk allerede startet på mine endelige eksaminer. Ej må jeg heller forglemme at nævne, at jeg om bare 29 dage fylder hele 20 år. Så som I nok kan høre, har jeg to store livsbegivenheder, kan man vel kalde dem, der sker i denne måned. Vi har valgt at slå min fødselsdag og mit studentergilde sammen, så min familie og venner ikke skal rejse to gange for at fejre mig, til gengæld har jeg så fået lov til at holde en lidt større fest, hvor der så er lidt flere gæster inviteret end jeg måske normalt ville invitere.
Hvad har du af spændende planer for maj?
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier: Bloglovin Instagram Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns