Jeg blev for en uge siden færdig med, hvad jeg selv vil kategorisere som en af de bedste og mest lærerige tv-serier jeg har set. Jeg blev nemlig færdig med Thirteen Reasons Why. En serie, der udelukkende har fået rosende ord med på vejen, og det vil jeg også skrive under på. Egentlig så jeg serien, fordi jeg ved, hvor hårdt Selena Gomez har kæmpet for at få filmrettigheder over bogen, og det var virkelig det hele værd!

Jeg skal være ærlig og sige, at det tog mig lidt tid i starten at blive fanget, men fordi jeg var på ferie og kun havde det downloadet ned, fortsatte jeg med at se – og jeg har ikke fortrudt det! Jeg slugte serien på mindre end en uge, jeg ventede i spænding på at kunne se videre, og det var forfærdeligt da sidste afsnit sluttede.

Pictures found on weheartit.com

Serien viser et ganske normalt liv for unge teenagere. Den viser, hvad folk dagligt går igennem, og hvilke konsekvenser vores ord og handlinger kan føre til. Ikke nok med at den er utrolig godt lavet, så efterlader det virkelig noget at tænke over, og som forhåbentlig kan hjælpe unge fremover. Jeg ved at flere piger fra min klasse også ser den, og de er mindst ligeså store fans af serien som jeg selv er. Derudover kunne jeg også godt overveje at det burde være en serie man så i folkeskoler og gymnasier, da den virkelig rammer nogle punkter, som især dén aldersgruppe har svært ved at forstå er alvorligt, så den vil være virkelig god for alle at se.

En ting er i hvert fald sikker: Hvis du endnu ikke har set serien, så synes jeg du burde gøre det. Nej vent, du skal gøre det. Der kommer ingen plot forklaringer fra mig i denne omgang, da jeg synes det er vigtigt, at intet bliver spoilet – men meget kort sagt, det handler om en pige, Hannah, der begår selvmord. Hannah har efterladt 13 bånd, og hvad der videre sker, er jo op til jer at se.