Alle indlæg, Anmeldelser

ANMELDELSE: LAV SELV SLIK

Inden jeg starter med selve indlægget, vil jeg blot informere jer om, at indlægget ikke er sponsoreret. Produkterne er en gave fra min mor, til min farmor og jeg. Nu til selve indlægget.

Min farmor og jeg har her i går fejret, at jeg er gået på sommerferie, med at lave vores eget slik. Noget som jeg har lidt blandede følelser omkring nu, efter vi har lavet det. Inden vi gik igang var jeg virkelig spændt, og så meget frem til en hyggelig dag, med en forhåbentlig god afslutning med noget lækkert slik. Sandheden må dog vise sig at være noget helt andet.

Det var egentlig okay nemt at lave, dog skal man være to personer for at kunne få alt til at hænge sammen, så det i sig selv var ikke problemet. Det var mere udfaldet af produkterne.

Vi skulle lave lakridspiber, og som I nok kan se er det ikke blevet det færdige produkt. Sidste punkt i selve opskriften, var at man skulle smøre lakridsdejen ud på en bageplade, det kunne bare ikke helt lade sig gøre, så jeg måtte tage nogle handsker på og stå og trække i lakridsen indtil det blev til nogle lange ruller, som vi efter en halv time kunne klippe i mindre bidder. Lakridsen er blevet utrolig hård, og minder på ingen måde om sød lakrids, som det ellers skulle forestille at være.

Slikket er blevet pænt (det, der ikke gik i stykker og er endt i skraldespanden), og virkelig indbydende. Altså, jeg var overrasket over, hvor flot det blev, noget som mine forældre også kommenterede på. Dog er smagen noget af det værste bras jeg længe har smagt, det smagte simpelthen så syntetisk, at det blev helt kvalmt. Jeg har ikke engang formået at spise et helt stykke, hvilket er virkelig trist, for det var nok vingummierne jeg så mest frem til at spise.

Som I nok kan høre, er jeg alt i alt skuffet over, hvor trist en oplevelse det her var. Det var super hyggeligt og lave, og det kan jeg også varmt anbefale, hvis altså udfaldet var anderledes. Vi syntes i hvert fald, at det var trist at have brugt en hel dag på lækkerier, der så ikke kunne spises alligevel.

Grunden til, at jeg valgte at lave dette indlæg var mest for at fortælle jer, at hvis I ser disse produkter i butikkerne, så vil jeg hellere foreslå jer, at I laver en lækker dessert istedet for, det vil i hvert fald få mere ud af 😉

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Tanker

MIN EGEN SHOP

Der er ikke særlig mange der ved det her, mest fordi jeg har en teori om, at det er dumt at tale for højt om sine drømme og ønsker, for så er der bare nogle der spænder ben for én. Men eftersom jeg allerede har nået første milepæl på vejen til min drøm, vil jeg alligevel gerne snakke lidt om det, måske I kan hjælpe mig på vej?

Jeg vil blot fastlægge fra starten, at jeg stadig har planer om at jeg, når jeg er blevet student, vil studerer marketing og kommunikation. Jeg har altid fundet det super interessant, og marketing er lige mig! Og så passer det oveni købet også til min helt personlige drøm.

Jeg kunne nemlig godt tænke mig at skabe noget selv, ikke nødvendigvis et navn for mig selv, eller et kendt brand, men blot noget, der kan få mig til at stå op hver morgen og smile ved tanken om, at jeg gjorde det. Jeg har længe haft drømme om at filme en masse rejsevideoer, og det håber jeg stadig på at gøre i fremtiden, og når de videoer kommer op, så får I det også af vide med det samme! Jeg har dog også længe drømt om at have min egen lille shop, med alle mulige forskellige ting i, men man skal jo starte et sted, og det har jeg nu gjort.

Jeg har nemlig åbnet min egen shop. Den er overhovedet ikke professionel anlagt, men det er de midler jeg har til rådighed lige nu, og jeg er faktisk stolt af mig selv, for nu er jeg nået et skridt længere mod målet om, at have en shop, der giver mig travlhed, men samtidig også glæde i hverdagen over, at det man stresser lidt over, faktisk er det, der gør en glad. Der er selvfølgelig stadig meget langt endnu, jeg har jo ikke engang haft min første køber, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag 😉

Min shop er en kort shop, med mottoet “Kort skræddersyet lige til dig!”, for det er hvad jeg gør. Jeg viser blot mine forslag, samt nogle basisprodukter jeg altid vil have klar. Men under alle kategorier, er der mulighed for at få skræddersyet et kort til lige de ønsker man skulle have.

Det vil betyde utrolig meget for mig, hvis I vil følge min nye shop på Facebook og Instagram. Samt, hvis I skulle få lyst til at tjekke min hjemmeside ud, og evt. reklamere lidt til jeres familie, hvis nu de mangler kort eller invitationer til en bestemt anledning, for så vil jeg med glæde være den, der laver dem!

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Inspiration

INSPIRATION: FESTIVAL OUTFITS

Vi er midt i festivalssæsonen, så derfor fandt jeg det helt passende, at lave en lille collage med nogle festivalsoutfits, for at give jer lidt inspiration.

Personligt er jeg slet ikke til festivaller, og der kommer nok også til at gå mange år før man ser mig værende en overnattende festivalsperson. Det er bare ikke mig. Det betyder dog ikke, at jeg ikke elsker festivalsstemningen og de outfits der er, og det tøj der kommer i butikkerne i samme sæson.

Fælles for mange af de outfits, jeg personligt bedst kan lide, hvis man også skal tænke på det praktiske. For let’s face it, en flot lang kjole er, ja flot, men bare ikke særlig praktisk. Derimod er jeg vild med playsuit idéen med en lækker rygsæk og flettet hår. Siden vi bor i Danmark må fodtøjet nok siges at være et par lækre gummistøvler, eller et par sneakers, der godt må mudres til. Sidstenævneren må næsten være et par lækre solbriller.

Pictures found on weheartit.com

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Anmeldelser

BOGANMELDELSE: TWO BY TWO

Som nogle af jer måske allerede ved, så er jeg kæmpe fan af Nicholas Sparks’ bøger. Selvom de egentlig er super kliché, så fanger de mig alle sammen, fordi han er en umådeligt god forfatter. Jeg tænkte derfor, at det skulle være tid til endnu en boganmeldelse.

Picture found on http://nicholassparks.com

TWO BY TWO
Jeg skal være ærlig og indrømme, at de første par kapitler var svære for mig at komme igennem. Men jeg mindede mig selv om, hvem forfatteren var, og at jeg 99% sikkert ville komme til at elske bogen, og det gjorde jeg også!
Det er historien om Russel Green, der bliver forladt med sit barn, som han forøvrigt ikke har haft meget med at gøre før. Det er en hjerteskærende historie om, hvordan far og datter binder sig til hinanden, samtidig med at han skal balancere de normale hverdagsfølelser som arbejde og kærlighed.

Jeg kan varmt anbefale bogen, ikke kun fordi det er Nicholas Sparks, men fordi den er fantastisk. Kæmp dig igennem de første par kapitler, og du kan se frem til at få dit hjerte smeltet i løbet af denne fantastiske historie.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg

PLANER FOR JUNI

Så er det blevet juni måned, og endnu engang er min kalender proppet, og derfor tænkte jeg, at jeg lige ville dele mine planer med jer.

Den 1+2 skal jeg til engelsk og historie eksamen.

Den 5 juni tager jeg et smut til Århus, op til min gode veninde Sara, hvor vi tager et smut forbi Justin Bieber koncerten.

Den 6+7 juni skal jeg endnu engang til eksamen, her er det matematik den 6, spansk og kemi den 7. Frygter virkelig den 7, da der er to på samme dag, men jeg håber selvfølgelig, at det kommer til at gå godt.

Den 13-14 skal jeg endnu engang til eksamen, som er i min historical investigation opgave, der skal afleveres den 14.

Den 16 juni går jeg på tidlig sommerferie, og jeg glæder mig utrolig meget! Det betyder, at jeg kan se frem til en fantastisk sommer, og ingen skole i et godt stykke tid, et break jeg helt sikkert har brug for.

Den 24 juni tager jeg til min bedstevenindes studentergilde, som jeg forøvrigt lige skal have købt gave til. Så, hvis I har nogle gode forslag til studentergaver, må I meget gerne skrive dem i en kommentar.

Den 27 juni, tager min veninde Sara (hende jeg også er til JB med) en lille smuttur til Berlin, hvor vi kommer hjem igen den 1 juli. Jeg glæder mig utrolig meget, da vi også var afsted sidste år, og det simpelthen bare var  hyggeligt. Jeg vil forsøge at tage en masse billeder, og så vil jeg lave en Berlin-guide når jeg kommer hjem derfra.

Hvad er dine planer for juni måned?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg

MINE GAVER

Som I jo nok ikke har kunnet undgå at se her på bloggen, så har jeg lige haft fødselsdag, og kan derfor introducere mig selv som en 19årig pige.

I forbindelse med min fødselsdag plejer jeg altid at vise jer, hvad jeg har fået i gave, så det har jeg selvfølgelig også tænkt mig at gøre i år. Som altid skal man jo lige huske og fortælle, at jeg ikke gør det for at prale, men blot fordi jeg ved, at det er populære indlæg, og også fordi jeg selv finder det interessant. Måske I kan få nogle gode idéer til, hvad I kan ønske jer i fremtiden?

Af min veninde Emilie, fik jeg disse fine gaver, som er til når jeg flytter hjemmefra. Chokoladen har jeg dog allerede taget hul på, og den falske kaktus har da også fået en plads på mit nuværende værelse. Jeg glæder mig dog til at nyde en kop iskaffe om morgenen i disse fine kopper.

Af pigerne i min klasse fik jeg denne fine lyserøde kasse fyldt op med en masse lækkerier. Jeg fik nogle renseservietter, fordi jeg var løbet tør, haha. SIN læbestiften fra MAC, MilkyWay chokolade, en real techniques sponge til min foundation og to citatskilte. Derudover fik jeg også de to Royal Copenhagen kopper I kan se, i farverne Mint og Bubblegum, som jeg glæder mig til at bruge som mine tekopper, når jeg engang flytter hjemmefra. Gavekortet har jeg brugt på endnu en kop i farven Lemonade.

Af min tantes søster og niece (og min veninde), har jeg fået Naked 3 paletten, som jeg glæder mig sindssygt meget til at få prøvet af! Og af min morfars kæreste fik jeg et gavekort til Matas, hvor jeg allerede har fået købt en ny browgel fordi jeg var løbet tør.

Af min onkel og tante fik jeg en riskoger. Mange har sagt, at det er vildt mærkeligt, men jeg har altså ønsket mig en i rigtig mange år, så jeg blev vildt glad for den, og glæder mig til en fremtid med en masse lækker ris.

Af min veninde og hendes kæreste fik jeg en bodum kop til skolen, Pitch Perfect 2 (som jeg allerede har set et par gange, bliver aldrig træt af den), grydehandsker, samt to smarte fold-ud-poser lige til at have i tasken.

Den største gave jeg fik må være den jeg fik af mine forældre, et nyt tv. Jeg har seriøst levet foran dette TV siden vi satte det op om aftenen på min fødselsdag, så man kan vidst kun sige, at jeg allerede er blevet meget glad for dén gave.

En af gaverne fra min farmor var denne supersøde Bodum tekande. Man kan købe den forholdsvist billigt i Føtex/Bilka med deres mærker, hvis I skulle være interesseret.

Af min bedsteveninde fik jeg Urban Decay’s Long Lasting Makeup Setting Spray, som jeg glæder mig utrolig meget til at få prøvet af.

Udover alle de mange fine gaver, fik jeg også en del penge, som går direkte til min skoletur til London, hvor jeg skal hen til september.

Hvornår har du fødselsdag?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg

HELLO JUNE

I dag siger vi goddag til en ny måned, hvilket for mit vedkommende betyder, at jeg “snart” har overstået alle mine eksaminer, og kan se frem til at gå på sommerferie, ligesom så mange andre.

Picture found on weheartit.com

Jeg håber, at I alle får en fantastisk juni måned!

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG