Browser Kategori

Tanker

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

ET NYT KAPITEL I MIT LIV: FITNESS

Jeg har længe, som i måske et år, gerne ville starte i fitness – generelt bare gøre noget med en eller anden form for træning. Dét er dog blevet ændret nu, hvor jeg har fået mig et kort til Fitness World. Jeg forsøger at træne 3 gange om ugen, og i de her to uger jeg har været igang, er det lykkedes ganske fint.

Det er ikke så længe jeg har været igang, men jeg kan mærke jeg er glad når jeg går fra centeret, så derfor er jeg også overbevist om, at det er noget jeg kommer til at holde ved lige. Derudover så har jeg nok også en lille drøm om, at jeg i sommeren 2020 har det fantastisk med min krop i en bikini – men den tid, den sorg – eller glæde, man ved jo ikke.

Jeg tror ligeså meget jeg fortæller jer det her, for at I kan huske mig på, hvorfor jeg startede, men også fordi I selvfølgelig skal vide, hvad der foregår i mit liv, og forhåbentlig bliver det her en stor del af det i fremtiden.

Går du i fitness eller træner på nogen anden måde?
Hvad er din holdning til det?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

GLÆDELIG VALENTINES DAY

Jeg plejer altid at starte dette årlige indlæg ud med: Nu er vi kommet til dagen, som alle singler hader, og alle i et parforhold elsker. Men behøver det virkelig være sådan? For i teorien er det jo kærligheden man fejrer, og kærlighed kan jo forstås på mange måder. Det håber jeg, at I derhjemme husker på, hvis I sider og er lidt nede over, at I ikke er i et forhold. Os single piger (og drenge) skal jo holde sammen 😉

Derudover vil jeg blot sige, at jeg er tilbage på bloggen igen efter en lille pause. Jeg har simpelthen haft så mange tanker i hovedet i forhold til min fremtid, universitet, bolig – ja alt, at jeg ikke lige har kunnet overskue og lave blogindlæg på trods af, at jeg egentlig godt i mit hoved ved, hvad jeg vil skrive.. Men de indlæg kommer snarest, så forhåbentlig står vi ikke stille meget længere.

Pictures found on weheartit.com

Personligt starter jeg dagen ud i fitness – det kommer der forresten et indlæg om snart, for det har jeg glemt at fortælle jer! – jeg tager faktisk derned, så snart jeg har publiceret dette indlæg. Senere får jeg besøg af en god veninde, hvor vi bare skal have en hyggelig tøsedag. Så vi vælger simpelthen at gøre valentines day til hyggelig venindedag. Jeg regner med vi måske skal ud og skøjte, hvis der ikke er for mange mennesker, så skal vi shoppe lidt nyt træningstøj til mig, lave noget lækkert mad – og hvis jeg kender os ret, så slutter vi sikkert aftenen af med en hyggelig film og at snakke til langt ud på natten.

Hvad skal du bruge dagen i dag på?
Og lad mig endelig vide om du er single eller i et forhold?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

MIT NYE JOB

Det er ingen hemmelighed, at jeg var ked af at Fætter Br skulle lukke. Jeg havde endelig lært systemet at kende, varerne og så syntes jeg faktisk også det var ret hyggeligt at være på arbejde. Jeg var dog så heldig, at jeg allerede den 4 januar var til jobsamtale hos, hvad der nu er mit nye job. Et job som jeg allerede er blevet virkelig glad for. Jeg synes der er en hyggelig atmosfære der, mine kollegaer virker skønne og hvem kan ikke godt lide at rende rundt blandt en masse flotte sko en hel dag? For jeg har nemlig fået job i Skoringen her i Aarhus.

Billede taget fra Skoringens instagram.

Jeg kan allerede nu mærke, at det er en arbejdsplads, hvor jeg bliver glad for at være. Mine kollegaer har taget  godt imod mig, hvilket virkelig bare betyder alt. De er søde og hjælpsomme, og så går de meget op i, at jeg får den bedste oplæring, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Jeg kan dog også mærke, at det med at gå blandt flotte sko en hel dag nok gør, at jeg kommer til at få flere sko (hint: jeg har allerede bestilt et super lækkert par sneakers hjem). Jeg har i forvejen ikke plads til alle mine sko i lejligheden, men jeg tænker jeg må finde en eller anden fin løsning, så jeg også kan få plads til de sko jeg går og drømmer om.

Til de af jer, der tænker hvad der så skal ske med Legoland. Jeg skal selvfølgelig stadig arbejde i Legoland henover sæsonen. Mit job i skoringen er et deltidsjob, hvilket gør at det er helt perfekt til når jeg skal studere, så jeg kan supplere SU’en op.

Hvor arbejder du henne?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Rejser, Tanker

SÅDAN KOMMER DU DIG OVER JETLAG

Det er jo snart ved at være tid til uge 7, en af de uger på året, hvor flest mennesker er ude og rejse – i hvert fald af hvad jeg ved. Jeg tænkte derfor, at jeg ville give lidt tips til at komme sig over jetlag, for der er stensikkert nogle af jer, der vil komme hjem med en god gang jetlag. Disse tips tager selvfølgelig udgangspunkt i mine egne tips og oplevelser, men jeg håber at de i det mindste kan hjælpe bare én af jer.

Billede fra da min veninde og jeg fløj til New York. Det er Manhattan man ser i baggrunden.

Mit første tip er pres dig selv. Det lyder måske lidt mærkeligt, men lad os nu sige, at I kommer hjem og føler jer trætte allerede om eftermiddagen. Så pres dig selv ved at forsøge at holde dig vågen lidt længere. Når først du basically sover midt i, hvad du nu laver – højest sandsynligt at se en film foran fjerneren – så kan du gå i seng, også selvom det måske er 2 timer før din sengetid, men det er godt.

Sov rusen ud, er måske et forkert ordvalg, men da min veninde og jeg kom hjem fra New York fik vi rykket lidt rundt på vores vagter dagen efter. Hun skulle møde tidligt, og havde derfor ikke mulighed for at sove jetlaggen ud af kroppen – mig, ja jeg sov 13 timer, og var faktisk frisk og oplevede ikke den store jetlag, hvor hun tog lidt længere tid om det.

Hvis du nu ikke har samme mulighed som mig med at sove det væk, så lav en rutine. Planlæg din dag, så du i det mindste kan tage en powernap om eftermiddagen. En rutine er også god for at komme tilbage til dagligdagen, og før du ser af det – jah, så er din jetlag faktisk væk.

Det vigtigste er tid. Indse, at det kan tage tid at komme over jetlag, og giv din krop tiden til det. Den er forvirret, og det er da også forståeligt. Man skal presse sin krop, for ellers kommer du aldrig tilbage til din normale rutine, men du skal også lytte til din krop.

Har du nogle gode tips til at komme sig over jetlag?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Tanker

HVAD HAR JEG LÆRT OG OPNÅET I 2018? SAMT MINE DRØMME FOR 2019

aka. nytårsfortsætter, men som I ved, så er det ikke et ord jeg er så vild med. Hvorfor så egentlig det? Det er jo et godt spørgsmål, sagen er bare dén, at jeg tror på, at hvis man har et mål og en drøm, så er det ikke nødvendigvis en god idé at putte en tidsramme på det – ting kan tage den tid det tager, udfordringer kan komme, og i sidste ende er man mere skuffet over det man ikke nåede, end glad for det man rent faktisk har opnået. Jeg tror derfor mere på det med et tilbageblik, at tage det bedste med sig fra det forgangne år og sætte nye mål og drømme, som man kan påbegynde i det nye år.

Så hvad har jeg lært og opnået i 2018? 

Jeg har lært og opnået rigtig mange ting for, at det ikke skulle være løgn. Samtidig har jeg også haft modgang, men der skal modgang til for at det kan blive lyst i den anden ende. Øverst på min liste over de største ting jeg har opnået er helt klart, at jeg blev student i maj. Huen kom på mit hoved, og der sad den rigtig godt. Det var et klap på skulderen over hårdt arbejde. De efterfølgende måneder blev så erstattet med frygt for, at jeg ikke bestod. For vi fik jo først vores endelige resultater i august, og kunne derfor godt have gået med huen forgæves, hvilket der desværre var nogle, der fik oplevet. Jeg er super stolt af de venner jeg har, der oplevede det, fordi de simpelthen har valgt at tage kampen op igen, og jeg er sikker på, at de kommer ud på den anden side endnu stærkere. Selv fik jeg mine egne resultater, nok var det positivt – for jeg var jo bestået – men snittet var nu ikke helt godt. Noget der har præget de fleste IB studenter 2018, som der også er blevet klaget over, uden medhold fra det helt officielle styresystem – så træls for at sige det på godt jysk. Ikke nok med det, så kunne jeg heller ikke starte på universitetet før jeg havde fået læst mit spansk fra et B-niveau til et A-niveau. De eksamener færdiggjorde jeg i december, jeg fik et flot 7 tal i min mundtlige eksamen, og jeg venter spændt på svar fra den skriftlige.

Hvad har jeg så lært og opnået? For det fik jeg jo egentlig ikke rigtigt svaret på.. Jeg har lært, at man skal kæmpe for det man vil og det man drømmer om, også selvom det må tage to gange, eller flere – det skal nok lykkes i sidste ende. Jeg har lært at styre min økonomi i en bedre forstand end tidligere, hvilket også resulterede i to skønne rejser og at jeg flyttede hjemmefra. Jeg har lært at stå på egne ben, hvilket jeg selv synes er mega fedt at tænke på. År 2018 har også været et år, hvor jeg har lært om andre mennesker, både lært om, hvor forskellige vi alle er, men samtidig også om, hvor modbydelige folk kan være – de folk, som man engang kaldte ens venner. Det overrasker mig meget, at nogle mennesker ikke kan vise respekt overfor andre mennesker – her taler jeg altså både om de mennesker man har relationer og bekendskaber med, men samtidig også de mennesker, der taler til én, når man står bag en kasse. Vi skal simpelthen være bedre til at tale pænt til hinanden og behandle hinanden ordentligt.

Picture found on weheartit.com

Hvad vil jeg så gerne lære og opnå i 2019?

Dét er også et godt spørgsmål. For selvom vi kun skriver femte dag i det nye år, så har jeg faktisk allerede haft gode – og dårlige oplevelser, desværre. Hvis vi starter med de dårlige, så er det at min drømmeuddannelse ikke længere vil eksistere, ergo jeg skal finde på noget nyt. Det gode, som virkelig glæder mig meget er, at jeg har fået et nyt job – jeg mangler dog lige at modtage og underskrive kontrakten, så derfor nævner jeg ikke mere om, hvor det er henne, før det er helt sikkert. En ting er dog sikkert: jeg glæder mig utrolig meget til at starte, og jeg er sikker på, at det er et job jeg kan have i mange år imens jeg studerer, hvilket også er noget, der gør mig virkelig glad. Hvad så med Legoland? Der skal jeg stadig hen igen og være i løbet af sæsonen, og jeg glæder mig også til at komme tilbage dertil – det er altid en speciel oplevelse at gå på arbejde, og der er altid noget at fortælle fordi dagene aldrig er ens.

For at svare på mit eget spørgsmål, så vil jeg lære at få 100% styr på min økonomi. Det hele skal spille, for jeg har også en husleje jeg skal betale. Jeg skal lære at lave madplaner og handle ind efter dem – hvilket jeg vil sige, at jeg allerede gør meget godt, for jeg har lavet madplan og handlet ind for de næste 2 uger. Jeg kommer forhåbentlig til at starte på universitetet, og hvis ikke – så er jeg sikker på, at jeg nok skal få vendt det hele til noget positivt alligevel. Jeg har jo gået og snakket lidt om, at jeg vil lave lidt flere videoer – og jeg har da også allerede planer om at filme og redigere en i løbet af næste uge. Jeg planlægger også i mit hoved, hvordan jeg skal lave en superfed rejsevideo, for jeg skal nemlig til Dubai med mine forældre i starten af det nye år. Det klassiske nytårsforsæt kommer også her, men det er nu noget jeg har villet længe, men bare ikke ville lade mig forhindre af i december måned. Jeg skal igang med noget træning igen, og spise lidt sundere er nok også en god idé. Faktisk har jeg en aftale med nogle veninder om, at vi skal støtte hinanden i det og gøre det sammen, så bliver det forhåbentlig lidt lettere.

Én ting er i hvert fald sikkert: jeg er klar til at gå med åbne arme ind i 2019, for jeg tror på, at det bliver et år med en masse oplevelser, både dem der er gode, og dem man lærer af i længden. Jeg tror på, at året bliver fyldt med en masse smil og latter fra min side, og det er dét, der tæller her i livet.

Hvad har du lært og opnået i 2018? Og hvad er dine drømme for 2019?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

HELLO JANUARY, HELLO NEW YEAR

Jeg håber, at I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år, forhåbentlig uden nogle skader og med ikke alt for mange tømmermænd i dag. Personligt bruger jeg bare dagen i dag på at pakke lidt af mit teenageværelse sammen hos mine forældre, så de ligeså stille kan få lavet mit værelse om, nu hvor jeg jo ikke bor hjemme længere. Jeg havde også en super dejlig nytårsaften i går, omringet af nogle dejlige mennesker, så vi sammen sprang godt ind i det nye år, samt nassede lidt på naboernes flotte fyrværkeri.

I dag er ikke et “nytårsfortsæt” indlæg, det skal som sagt nok komme, det er bare mit månedlige “nu er det en ny måned”-indlæg. Så traditionen tro vil jeg da lige fortælle om mine planer for denne måned. Først og fremmest, så står der øverst på min liste, at jeg forhåbentlig skal finde mig et job. Jeg skal have styr på lejligheden, der er ét stort rod efter vi var oppe med nye hylder og skaber her den anden dag, samt de papkasser jeg kommer til at tage hjem snarest. Jeg skal også bruge januar måned på at ses med nogle af mine gymnasie veninder hele to gange – det er altså ved at være sjældent, at dét sker. Jeg skal holde min mors fødselsdag. Vigtigst for jer, så har jeg også planer om at filme lidt madvideoer, samt lave lidt ekstra blogindlæg, nu hvor jeg jo har tiden til det. Så min januar måned er umiddelbart meget stille og rolig, men det glæder jeg mig nu også til.

Picture found on weheartit.com

Hvad skal du lave i din januar måned?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

GODT NYTÅR

Så er det blevet dagen, den sidste dag i år 2018, næste gang vi vågner så er vi i et nyt år, der forhåbentlig bringer på en masse nye og spændende kapitler i vores egen personlige bog.

Jeg har brugt de sidste par dage på at være syg, hvilket jo er en trist måde at slutte året på. Er dog heldigvis nogenlunde på dupperne igen, så jeg håber at i aften bliver en brag af en fest. Grundet jeg har været syg har jeg desværre ikke haft tid til at lave mine små “nytårsfortsætter”, som jeg jo egentlig ikke kalder dem, men mere bare mål og drømme for det nye år – jeg synes et nytårsfortsæt er et forkert ord at bruge, men det tænker jeg, at jeg laver et seperat indlæg om i det nye år, når jeg forhåbentlig er 100% rask igen. Så vil jeg også snakke lidt mere om min job situation, for som de af jer ved (I kan næsten ikke undgå at høre om det i nyhederne), så er alle os ansatte af Fætter BR lige nu i en træls situation. Så jeg er især spændt på, hvad det nye år bringer på dén front.

Sidst men ikke mindst, er der nok ikke så meget andet end at sige:

GODT NYTÅR

Picture found on weheartit.com

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG