Browser Kategori

Alle indlæg

Alle indlæg, Anmeldelser, Oplevelser, Sponsoreret indlæg

EN LÆKKER HJEMMEMASSAGE

[Indlægget er betalt af Rask Rask, samt indeholder gave herfra. Alle holdninger er selvfølgelig mine egne. ]

Det er efterhånden ved at være tid til at trække handskerne på, når vi er udenfor. Det er derfor også ved at være tid til mine årlige spa-indlæg. Jeg plejer at være god til at forkæle mig selv med en ansigtsmaske i ny og næ, men her i de kolde måneder går jeg meget mere op i velvære og selvforkælelse – og det skal det også handle om i dag!

Jeg havde nemlig fået nys om dette nye koncept fra RaskRask, som jeg syntes lød vanvittigt spændende. De, der kender mig ved, at jeg elsker en god gang massage, og kan jeg lokke mine veninder til en gang rygmassage, eller min farmor til en fodmassage, så er jeg altså en glad pige. Derfor blev jeg jo også helt vildt glad, altså sådan op til skyerne glad, for at jeg fik lov til at teste dette inden jeg skulle skrive om det. Det betød nemlig, at jeg skulle have en gang professionel massage, derhjemme.

Derhjemme, og så tænker du nok jeg er blevet skør, men den er god nok. RaskRask er simpelthen et koncept, hvor man kan bestille en professionel massør. Det er udarbejdet fordi, det kan være svært at få en gang massage til at passe ind i ens hverdag, hvis man nu enten går i skole eller arbejder hele dagen. Ved at have det som et kørende koncept, så betyder det nemlig, at man kan få en massør ud til ens eget hjem, lige når det passer i kalenderen, som for eksempel da jeg havde et hul i min kalender fredag formiddag. 

Det var faktisk overraskende befriende rart, at have besøg af søde Rikke fra RaskRask, derhjemme. For det betød, at jeg skulle ikke planlægge hele min morgen efter, at jeg skulle være ude af døren på et bestemt tidspunkt. Samtidig, så snart hun var gået, så kunne jeg ligesom fortsætte dagen som planlagt. Så det tog ligepludselig kun den tid massagen ligesom tog, og ikke lige en time oveni i forhold til transport og logistik. Dét kan jeg godt lide, og derfor skal RaskRask også have ros for deres koncept.
Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, at jeg var fan af massagen. 45minutters dejlig, lækker massage. Rikke fokuserede mest på lænd, ryg, nakke og ansigt, da dette var hvad vi aftalte. Skulle man have lyst til massage på benet eller fødderne, er dette selvfølgelig også en mulighed. Jeg nød massagen fuldt ud, og man kunne tydeligt mærke, at Rikke virkelig er professionel. Don’t get me wrong here, jeg elsker stadig når mine veninder eller min farmor forkæler mig med en omgang massage, men det er bare lidt noget andet, når en professionel ved, hvor de skal trykke for at løsne op i knuderne, men samtidig gøre det behageligt for en.
Jeg kan derfor kun varmt anbefale jer, at gå ind og tjekke RaskRask ud. Det kan jo være de er i en by lige ved dig, så du også kan få besøg af dem næste gang du trænger til lidt massage, eller måske det er en god gave at give? Det er jo snart jul, og selvom det er hjerternes tid, så er det jo også gavernes tid 😉 En gang forkælelse er aldrig at kimse af, at modtage i gave. Jeg kunne i hvert fald sagtens finde på at bestille det en anden gang derfra, hvis jeg skulle få lyst til at forkæle mig selv.
Fortæl mig endelig om din oplevelse, hvis du beslutter dig for at forkæle dig selv med en gang lækker hjemmemassage.
Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Anmeldelser, Oplevelser

ANMELDELSE: KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – MUSICAL

Som I jo ved var jeg inde og se Anja og Viktor, Kærlighed ved første hit – the musical, her den 3. november sammen med min mor. Vi bestilte billetterne for et år siden, så det var en musical vi havde ventet længe på, og glædet os meget til at se.

Billede fundet på hikmusical.dk

Efter at have set musicalen, så kan jeg tydeligt se, at jeg har haft for høje forventninger til denne her musical, da jeg gik lidt skuffet derfra, dog kunne jeg ikke sætte en finger på, hvad jeg egentlig var skuffet over – ergo jeg havde nok bare for høje forventninger. Dog kan det også sagtens have noget at gøre med det faktum, at jeg ikke helt vidste, hvordan de “nye” Anja og Viktor skulle spille i forhold til de “gamle” Anja og Viktor, og jeg måske derfor lige tog et par scener om at stykke det hele sammen.

Når det så er sagt, så fortryder jeg ikke et sekund, at jeg var inde og se den. Jeg er er utrolig glad for, at jeg så musicalen, især fordi jeg har været så stor fan af alle filmene – som jeg forøvrigt holdte marathon med lige da jeg flyttede ind i lejligheden. Musicalen var super god, historien var on point, og det var sjovt at se, hvor i verdenen Anja og Viktor er i dag – hvis man kan sige det.
Jeg vidste godt, at Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen var gode musical stjerner, men de to unge var forrygende gode, især den unge Viktor, Nicolai Jensen, synes jeg var helt igennem fantastisk god, især hans sangkundskaber overraskede mig meget.
Jeg synes også det var fedt, at de havde fået et par stykker af de gamle til at spille med, så historien ligesom blev helt rigtigt, og dét var med til at gøre det endnu bedre.

Overordnet set har jeg som sagt lidt blandede følelser, men hvorom alting er – hvis du er en stor fan af filmene, så synes jeg 100%, at du skal tage ind og se musicalen, da det giver en god afslutning på hele historien.

Har du set den? Hvis ja, hvad synes du om den?
Skal du se den?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Tanker

HELLO NOVEMBER

Så er det blevet tid til endnu en måned, og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg det lidt ambivalent med november måned i år. Normalt er jeg ellevild, for det betyder vi er én måned tættere på min favoritmåned; december, men jeg er ikke ligeså ellevild som jeg plejer at være.. Jeg er selvfølgelig super glad for at december snart banker på døren, men november måned er samtidig en måned for mig, hvor der kommer til at ske rigtig meget, og overhovedet ingenting.

Hvad mener du så med det, Simone? Jo, Legoland sæsonen er ovre os om 4 dage, hvilket betyder jeg ikke skal tilbringe mine dagligdage i Legoland længere, det synes jeg egentlig er ret trist, hvis jeg skal være helt ærlig. Omvendt så er jeg jo også blevet glad for mit 3 måneders job hos BR, dog kommer de fleste vagter først til december, så det bliver mærkeligt ikke at skulle arbejde hver/hveranden dag længere, i hvert fald bare for denne måned. Min mor og jeg skal sørme også ind og se Anja og Viktor musicalen, som jeg glæder mig utrolig meget til at se. Så skal jeg jo også lave spansk, for jeg har jo faktisk stadig lidt studie. Det har jeg ikke fortalt jer så meget om, men når mine sidste eksaminer er overstået i januar skal jeg nok fortælle meget mere om det her fjernstudie forløb. November byder også på housewarming for mit vedkommende, en lidt sen en af slagsen, men min ene veninde har lige været 2 måneder i USA hos sin tidligere værtsfamilie, og hun skal jo selvfølgelig også med. Egentlig passer det mig også fint nok, for hvis jeg skal være ærlig er det jo også først nu, hvor lejligheden sådan rigtig er færdig.

Picture found on weheartit.com

Jeg rejser forøvrigt også lige en uge til New York i slutningen af november, det er helt klart højdepunktet for november måned! Vi tager derover så vi kan se juletræet på Rockefeller Center blive tændt. Det skal helt sikkert nok bringe julestemningen frem i mig, så jeg er klar til at gå amok med julepynt og småkager så snart jeg kommer hjem igen i december!

Så når jeg egentlig har fået skrevet det hele ned, sker der bare så meget alligevel i november måned for mit vedkommende, det er nok mest bare fordi jeg har det lidt ambivalent med ikke at skulle arbejde så meget. Men hvis vi skal vende det til noget positivt, så betyder det jo, at jeg har tid til at arbejde meget mere på bloggen, hvilket I ved jeg har villet prioritere højere i en længere periode. Så det er slet ikke så skidt, at der ikke er noget godt.

Hvad har du af planer for din november måned?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg

HAPPY HALLOWEEN

I dag er det jo halloween, og selvom det ikke er noget som jeg går så forfærdeligt meget op i, vil jeg alligevel lige ønske jer alle en god dag – eller en glædelig halloween, hvis man overhovedet kan sige glædeligt om noget uhyggeligt?

Jeg var for nyligt et smut i Vejle til deres Halloween aften og tænkte jeg lige ville dele lidt stemningsbilleder med jer her på selveste Halloween dagen.

Fejrer du halloween?
Hvis ja, hvordan skal du så fejre det?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Bolig, Flytte

BITS AND PIECES FRA LEJLIGHEDEN

Nu er jeg endelig ved at have fået de fleste ting på plads i lejligheden. Har også kun ventet i 6 uger på mit tøjskab, så har levet lidt i papkasser, men det har helt klart været ventetiden værd. Nu er det bare til det næste projekt, nemlig at finde nogle reoler jeg så gerne vil have til alle mine essentielle skrivebordsting, vigtige papirer og bøger.

I og med, at min lejlighed er ved at være så godt som færdig, det er vel bare nips ting man mangler, så tænkte jeg, at jeg gerne vil vise jer lidt rundt. Det er vidst også ved at være på tide nu, hvor jeg snart har haft adresse i Århus i 2 måneder.

Jeg vil derfor gerne vise jer i dag nogle af mine yndlingssteder i lejligheden. De her steder I kommer til at se nu, er de steder som er med til at gøre lejligheden min. For det er bare ting, som skriger Simone og passer lige til mig, hvilket selvfølgelig også er ret vigtigt i og med det er mig, der bor her.

Jeg købte denne kommode i Vejle, som var den allersidste de havde, så jeg fik udstillingsmodellen. Jeg plejer at kalde den min “smeg”kommode, da jeg synes skabet minder lidt om smeg køleskabene, men det er nok bare mig. Ovenpå har jeg mine to Hammershøj Kähler vaser, et lækkert duftlys, et kunstværk i form af sand, samt en legovæg med et billede fra min studentertid.

   

 

Over min håndvask i køkkenet har jeg disse to køkkencitater. En med chokolade og en med pizza.

 

 

Jeg er også personligt helt vild med området ved siden af mit spisebord. Her har jeg nemlig 3 citater, der både passer godt til mig, men også til det her faktum, at det er mit hjem man træder ind i. Jeg ville også lige have lampen med i billedet, da jeg seriøst at vild med mine lamper, som jeg selv synes ligner forlygter, jeg har også en lampe over mit sofabord.

   

Dette billede er faktisk over min “smeg” kommode, og jeg synes det er fantastisk, da det er noget af det første man ser, når man går ind i lejligheden. det minder mig om, at det vigtigste i livet er at man har sig selv med i det, og at man er glad for det man laver.

       

Det kan måske for nogle virke lidt mærkeligt, at der er et sted på mit badeværelse, som jeg er helt vild med, men det er der altså. Jeg havde for et par år siden købt dette billede, fordi jeg kunne mærke, at jeg ville få brug for det engang. Nu hænger det så over mit toilet, og pryder et ellers lidt kedeligt badeværelse.

Jeg er personligt helt vild med min lejlighed, og håber også I vil synes den er charmerende. Det er i hvert fald ikke sidste gang I får set til den her på bloggen.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Rejser, Youtube

VIDEO FRA RHODOS

Selvfølgelig kommer der også en video fra min Rhodos tur, for som jeg tidligere har fortalt jer, så vil jeg utrolig gerne til at gå noget mere op i video redigering. Så selvom vores ferie ikke var fyldt med tusinder af nye oplevelser, så synes jeg nu alligevel videoen er blevet meget hyggelig. Den er under 4 minutter lang, så den tager ikke lang tid at se.

Det vil betyde meget for mig, hvis du vil give den et lille kig 

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Anmeldelser

FILMANMELDELSE: JOURNAL 64 – AFDELING Q

Jeg var i sidste uge på tøsetur inde og se den nye film i afdeling Q serien, nemlig “Journal 64”. Personligt er jeg helt vild med de forrige film, og var derfor yderst spændt på også at se Journal 64. Jeg har kun læst første bog, og vidste derfor intet om filmens handling. Det gjorde også, at mine eneste forventninger til filmen var, at den skulle være god. Den forventning blev heldigvis hurtigt opfyldt, for god det var den.

Billede fundet på google, via Dansk Reklamefilm.

Journal 64 er sidste film i serien Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen, i hvert fald med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne, jeg håber jeg tager fejl på dette punkt, da jeg synes de er forrygende gode i disse karakterer, især er jeg helt vild med Fares Fares som Assad.

Journal 64 handler om fundet af et gammelt værelse, hvori der er 3 mumificerede lig. Carl og Assad kommer herefter ud på en rejse, som hurtigt viser, at de skal passe på, hvor de træder, for de er på farligt territorium, og folk er villige til at dræbe for at holde på deres hemmelighed. Jeg skal være ærlig at sige, at moderen – som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre her – overraskede mig. Jeg havde virkelig ikke set den komme, hvilket min veninde heller ikke havde. Vores mødre havde læst bogen, så de vidste selvfølgelig godt, hvem morderen var. Filmen lægger desuden også meget vægt på, hvilke grusomme handlinger, der skete på Sprogø, for uhyggeligt nok ikke så mange år siden.

Jeg kan klart anbefale jer at se filmen, dog vil jeg anbefale at se de 3 andre film først, da man ellers vil have svært ved at forstå forholdet mellem Carl og Assad. Filmen var virkelig god og fængende, hvilket er noget jeg værdsætter meget i en film.

Har du set den? Hvad er dine tanker om filmen?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG