Alle Indlæg Af

simonewelle

Alle indlæg, Oplevelser, Rejser

DUBAI 2019 #3

Så er det blevet tid til det sidste indlæg om, hvad jeg oplevede i Dubai. Hvis du endnu ikke har læst de to andre indlæg, så anbefaler jeg helt klart, at du gør det, for at få den fulde oplevelse. Du kan læse del 1 her, og del 2 her.

I dag skal det handle om Burj Khalifa, Dubai Mall og The Dubai Fountain. Fælles for de tre ting, er at de er verdens største. Burj Khalifa er verdens højeste bygning, Dubai Mail er det største shopping center og Dubai springvandet er det største springvandsshow. En anden fællesnævner er også, at de egentlig hører lidt sammen. Indengang til Burj Khalifa er nemlig igennem Dubai Mail, og så er springvandet lige ude foran shopping centeret, så det kan næsten ikke være nemmere at komme hen til de 3 ting.

Burj Khalifa

Dette billede tog jeg i toget på vej hen til Dubai Mall.

 Det klassiske Burj Khalifa billede, som der i øvrigt var syyygt mange, der tog. Jeg troede mest bare det var en blogger ting haha. Men folk var lidt respektløse når man skulle tage disse billeder, fordi alle ville til. Så jeg er ikke 100% tilfreds med billedet, men sådan går det jo nogle gange.

Lige lidt forskellige stemningsbilleder fra etage 124 og 125. Generelt er jeg virkelig glad for, at vi tog op i Burj Khalifa, selvom det er lidt dyrt. Det var en helt vildt god oplevelse, og jeg synes det var utrolig flot at stå og kigge ud over det hele, hvilket man især gjorde på etage 125, hvor etage 124 mere var fotografering. Man kan sagtens købe en dyrere indgang og så komme højere op i Burj Khalifa, men jeg synes nu denne tur var helt fin. Vi bestilte billetterne hjemmefra, så vi kunne springe den længste kø over, og prisen var den samme. Det tager elevatoren 60 sekunder, altså 1 minut, at køre fra 1 etage til etage 124 – det synes jeg var ret vildt. Det kommer I også til at se i min Dubai video, når den kommer ud.

Dubai Mall

Dubai Mall er som sagt verdens største shopping center, og det finder man også hurtigt ud af når man kommer derind. Mit råd til jer, er at tjekke hjemmesiden ud på forhånd, og finde ud af, hvilke butikker I bare skal ind i. Når I så kommer til Mall’et, så få en af de guides som man kan tage gratis, og find butikkerne i den. Man skal dog regne med at gå langt for at komme til de forskellige butikker, så lidt planlægning hjemmefra er altså guld værd, det var vi i hvert fald glade for.

Udover at være verdens største shopping center er der også et akvarium, som har det man kalder “verdens største akrylpanel”, som er det vindue man ligesom kigger på, som I ser på ovenstående billede, som altså er større end mit billede viser. Det var ret fascinerende at stå og kigge på, især fordi der var så mange forskellige fisk, hajer og alt muligt andet.

Dubai Fountain

Jeg tog det her billede oppe i Burj Khalifa, for at vise hvordan springvandet egentlig ser ud.

I skal helt klart glæde jer til min video, hvor man virkelig kan se springvandet. Billederne giver overhovedet ikke springvandet den retfærdighed den burde have, hvor videoen meget bedre viser selve showet.

Springvandet vises hver halve time fra 19-23. Hvis I ikke får en god ståplads første gang så lov mig, at I venter til den næste halve time, så I kan få lov at se det rigtigt. Det er utrolig flot, og jeg vil næsten love jer, at I tænker wow når det er slut.

De her tre ting jeg har nævnt i dette indlæg, er helt klart nogle oplevelser jeg vil anbefale folk, hvis I skal til Dubai. Det er stort, det er flot og så er det fedt at kunne sige, man har set verdens største 3 ting lige ved siden af hinanden. Jeg ville ikke bruge Dubai Mall som det primære shoppingcenter, da det simpelthen er for stort, men det kommer meget an på, hvilke butikker man gerne vil ind i.

Kunne du godt tænke dig at komme til Dubai?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Opskrifter, Sponsoreret indlæg

FINAX/VALSEMØLLEN ER LIGE NOGET FOR DE BAGEGLADE

Reklame indlæg. Dette indlæg er derfor et  sponsoreret indlæg betalt af Finax.dk
I kender dog mit forhold til brød, kager og mad generelt, så det hele er skrevet lige fra hjertet som altid.

Som I ved, så elsker jeg at bage samt at lave mad. Ja, generelt kan jeg rigtig godt lide at stå i et køkken, og jeg elsker at dele ud af min bageglæde og madglæde med andre. Dette gør jeg bl.a. ved at lave brød/mad til flere mennesker end blot mig selv, og som I ved så kan jeg jo også godt lide at dele en god opskrift med jer her på bloggen.

De sidste par måneder har jeg taget mig selv i at søge efter diverse opskrifter på nettet. Det er altså alt fra gode opskrifter til bagværk og madlavning. Ikke så meget kager, da det er for meget for mig at bage kage til kun mig selv. Det jeg elsker ved at bage, det er selvfølgelig fordi det smager mega godt, men jeg elsker at man kan fryse mange af tingene ned, og på den måde får man mere glæde af det. Jeg bagte for eksempel nogle gulerodsboller her den anden dag, hvor jeg har frosset en stor portion, så jeg altid lige har til morgenmaden. Der skal forøvrigt nok komme en opskrift op på de boller snarest. En af de hjemmesider, som jeg så har stødt på i min søgen for lækre ting jeg skal prøve er nemlig Finax – klik her og så kommer du direkte til hjemmesiden.

Finax er en hjemmeside, der er fyldt med opskrifter, lækre opskrifter. De går meget op i det med at elske det man bager, altså at have bageglæde. Finax skifter desuden snart navn til Valsemøllen, hvilket er grunden til mit valg af overskrift. Finax har opskrifter i en masse forskellige kategorier, her nævner jeg blot nogle af dem: Desserter, fødselsdag, fuldkornsbrød, småkager, sunde snack, bag på grill, pizza og meget mere – fælles er, at det selvfølgelig er bagværk. Du kan finde alle deres opskrifter her.

Jeg har udvalgt nogle af mine favoritopskrifter fra deres hjemmeside, så I eventuelt kan få lidt hurtig inspiration, hvis I ikke vil kigge alle deres opskrifter igennem.
Mini pizzaer – gode til at fryse ned og så tage op til frokosten.
Chokolade cookies – behøver jeg sige mere?
Madtærte med spinat og laks – jeg har længe gerne ville bage en tærte, så dette er ligeså meget et forslag til mig selv
Bamseboller med chokolade – jeg var bare nødt til at dele dén opskrift med jer
Gulerodskage – Godt nok bager jeg ikke mange kager for tiden, men en gulerodskage er klart en af mine favoritter
Chokolade fondant – God til når du får gæster. Jeg har selv lavet dem flere gange. Tip: brug en creme brulé form til at bage dem i, så er størrelsen helt perfekt.
Pesto snurrer – endnu en god ret at fryse ned og tage op til frokosten.
Madpakkehorn med laks og flødeost – det lyder bare virkelig lækkert!

Det var blot nogle af alle de mange opskrifter de har. Jeg tænker i hvert fald at det næste jeg skal lave bliver tærten eller pesto snurrerne, jeg skal bare lige have plads i fryseren igen. Generelt har de virkelig mange lækre opskrifter, så det er helt klart en side jeg vil gemme, til når jeg næste gang har brug for lidt inspiration.

Har du prøvet nogle af opskrifterne fra Finax? Hvad synes du om dem?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

 

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Anmeldelser, Oplevelser

LUKAS GRAHAM KONCERTEN

Det er efterhånden over en måned siden, at min mor fik brugt sin julegave. Jeg havde nemlig givet hende en billet til Lukas Graham koncerten i Boxen den 2 februar, og så havde jeg også købt en billet til mig selv, selvfølgelig. Jeg tænkte dog, at jeg på trods af, at det er så lang tid siden, lige ville skrive et par ord om koncerten. Hvis nu, der er nogle af jer, der overvejer det til næste gang I måske får muligheden for at komme til en Lukas Graham koncert.

Jeg har indsat lidt forskellige billeder fra koncerten, men må desværre undskylde på forhånd for den dårlige kvalitet.

Det er ikke den første Lukas Graham koncert jeg har været til, faktisk var jeg til en Lukas Graham koncert dengang billetterne stadig var billige. Dog vil jeg sige, at man tydeligt kan mærke, at selve koncerten også er flere penge værd ift. dengang bandet kun var kendt i Danmark. Jeg er stor fan af Lukas’ stemme, og synes virkelig, at han er god til at formidle de historier, der nu engang er i sangene. Det synes min mor også, og derfor fandt jeg det helt passende, at give hende lige præcis dén julegave.

Både min mor og jeg var imponeret over koncerten. For det første vil jeg sige, at jeg synes sceneshowet var godt. Det var ikke et af de sceneshows med tusinde lys og farver, og det synes jeg passede rigtig godt til her, fordi Lukas som person er meget nede på jorden. Vi var også ret vilde med, at der var de her 3 cirkler, der igennem sangene formidlede historierne på en helt anden måde. Det passede bare rigtig godt til.

Bandmedlemmerne spillede også helt fantastisk, hvilket især kom til udtryk ved de forskellige solo numre, og igen er jeg nødt til at kommentere på Lukas’ stemme, for var det ikke for ham – ja, så havde bandet jo ikke eksisteret.

Det hele det spillede bare, og det var en super god koncert, som både min mor og jeg nød meget. Man kunne også mærke på de mennesker omkring os, at de synes koncerten var god, sådan som alle sad og sang med. Konklusionen på det hele er derfor: hvis du i fremtiden skulle få mulighed for at tage til en Lukas Graham koncert, så synes jeg helt sikkert du skal gøre det, vel af mærke, hvis du kan lide musikken.

Var du til en af koncerterne her i Danmark?
Hvad er dine tanker om koncerten?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Rejser

DUBAI 2019 #2

Så er det blevet tid til andet indlæg i min lille Dubai 2019 serie. Hvis du endnu ikke har læst første del, så kan du læse det lige her.

I dag skal det handle lidt om de forskellige souks i Dubai, som vi var i, samt Little Venice. Souks er egentlig bare et marked.

Gold souk, spice souk og tekstil øen

Vi startede i gold souken i den gamle del af byen. Jeg var alt for optaget af at gå og kigge vinduer i gold souken, at jeg hverken fik taget billeder eller filmet der, så det er selvfølgelig lidt ærgerligt. Til gengæld tog min far dette billede af mig, da jeg står og skal til at betale for min nye ring, der forøvrigt er gudesmuk. Jeg købte også en ring i gold souken i Abu Dhabi i 2016. Dén ring er en af de bedste kvalitetsringe jeg har haft, og jeg går altså med mange ringe til dagligt. Så hvis du en dag kommer til en af emiraterne, og får mulighed for at komme i en gold souk, så synes jeg helt klart, at du skal gøre det!

Derefter gik vi direkte videre til spice souken, som er i forlængelse af gold souken. Her er der, som navnet antyder, en masse krydderier. Det var også her, hvor vi købte en masse lækre nødder.

Så sejlede vi med en båd, som den på billedet, over på den anden side af vandet til en lille tekstil ø. Båden koster under 10 danske kroner at komme med.

  Når man kommer til tekstil butikkerne, så er det ligesom med gold souken og spice souken, at der er en million (overdrivelse fremmer forståelsen) butikker side op, og side ned. De har alle mulige forskellige former for tekstiler i det bedste materiale. Jeg købt selv en poncho i cashmere og et halstørklæde i cashmere til mig selv, som kan komme til min samling med mine 3 andre cashmere halstørklæder og mit tæppe. Det gode ved cashmere i Dubai, og Abu Dhabi (jeg tænker alle emiraterne, men ved det ikke 100% da jeg ikke har været der) er at priserne er virkelig fantastiske sammenlignet med, hvad man giver for cashmere herhjemme. Derudover, så er de super nemme at handle med, da der er så mange butikker, så man skal bare lige presse dem lidt. Jeg fik for eksempel min poncho til lige under 350 danske kroner, hvilket jeg personligt selv synes er en virkelig lækker pris.

 

Little Venice

Little Venice er lidt en indendørs souk. Dog er det meget dyrere end de rigtige souks, så man skal ikke tage derhen for at købe noget. Vi tog mest derhen, fordi jeg havde set nogle flotte billeder derfra, og derfor gerne ville se det selv. Hvis man tager til Little Venice, så skal man prøve en sejltur, hvor de sejler en rundt i de forskellige kanaler, hvilket også er det I primært ser på de ovenstående billeder.

Næste, og sidste indlæg kommer til at handle om Burj Khalifa, Dubai Mall, samt springvandet – så det skal I glæde jer til.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Anmeldelser

ANMELDELSE: A STAR IS BORN

Jeg var i starten af februar en tur i biffen med min bedsteveninde, hvor vi så den meget omtalte A star is born. Jeg tænkte derfor, at det var ved at være på tide, at jeg laver en lille anmeldelse over filmen.

Pictures found on weheartit.com

Som sagt var filmen meget omtalt, og var virkelig blevet hypet op i medierne, inden jeg tog ind og så den. Den er bestemt ikke blevet mindre hypet, efter jeg så den, for med oscar showet kom den endnu mere ud til folk. Min meget korte holdning er: den er god, men den er overhyped. Jeg tror, mit problem lå lidt i det faktum, at jeg havde så høje forventninger til filmen, at det var svært at indfri dem. Når det så er sagt, så synes jeg stadig, at det er en rigtig god film, og jeg har da også planer om at se den når den kommer ud. Sangene er gode, og min Spotify har da også spillet albummet et par gange. Vigtigst af alt: historien var rørende og fangede virkelig én. Det faktum, at hun går fra at være nobody til at vinde priser, synes jeg var utrolig inspirerende og et godt budskab på, at man ikke skal give op. Deres kærlighedshistorie er jeg jo også nødt til at komme ind på, og den var også rigtig god. Det var faktisk utrolig spændende at se et alkoholisk forhold, da det ikke er noget, man sådan ser særlig ofte, i hvert fald ikke i de film jeg normalt ser.

Så selvom jeg synes, at filmen var en tand overhyped, så forstår jeg også godt, hvorfor den er så hyped. Jeg vil gerne se filmen igen, og sangene forbliver også på min playliste – så derfor vil jeg også helt klart anbefale jer at se filmen, hvis I endnu ikke har set den.

Hvad er dine tanker og holdninger om filmen?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Rejser

DUBAI 2019 #1

Så er jeg hjemme fra Dubai, eller det har jeg faktisk været i et par dage nu. Det var en fantastisk god tur, og Dubai er bare et virkelig smukt sted at være, og jeg kan varmt anbefale det til andre.

Jeg har taget en masse billeder på vores tur, og vil derfor lave 3 indlæg, da ét indlæg vil blive for langt. Når de andre indlæg kommer op, skal jeg nok linke til dem i dette indlæg. Derudover så er jeg også ved at redigere en lækker Dubai video til min youtube kanal, den skal jeg selvfølgelig også nok linke til i dette indlæg når den er oppe.

Dette indlæg kommer til at handle lidt om vores hotel, marinaen, samt vores ørken tur. Det næste indlæg kommer til at handle om de forskellige souks, hvor det sidste indlæg vil handle om Burj Khalifa, Dubai Mall og springvandet.

 

Hotellet og marinaen

Dette er noget at udsigten fra vores hotelværelse. Det er udsigten ud til marinaen og så et supermarked, samt to pools. Vi boede på Hilton The Walk hotellet, som ligger på hovedgaden ved marinaen i Dubai, og er derfor i gåafstand til rigtig mange skønne ting, og så tager det kun 30 min i taxi til selve Dubai centrum, hvor Burj Khalifa, Dubai Mall og de ting er.

Vi startede hver formiddag ud ved hotellets private strand, hvor udsigten så således ud. Det er et pariserhjul de er igang med at bygge, som skal slå London Eye i forhold til størrelsen. Dubai er jo generelt meget med, at det hele skal være bedre, større og mere luksuriøst end alle andre steder. Det er også én af de ting, jeg godt kan lide ved Dubai, dog er det hele nok lidt for stort til mig, til hvis jeg skulle bo der.

Vi boede som sagt lige ved marinaen, hvilket også betød, at vi kunne gå direkte over en bro til Marina Mall. Det er et “mindre” shoppingcenter, men der er stadig nogle gode butikker at handle i. Jeg fik for eksempel købt en ny lækker punk i centeret.

I den uge vi var afsted, var der Dubai food festival, hvilket betød at der var ekstra gang ved stranden i det område vi boede. Stranden, også kendt som Jumeirah Beach, havde en masse skønne butikker, små madboder, restauranter og meget mere. I skal især glæde jer til min video, da I her vil se mig blive jokes med af en is-mand.

Grundet festivalen havde de også flere dage med fyrværkeri på kalenderen her i marts måned. Det var meningen vi skulle opleve det den 2 marts, men der var simpelthen så meget vind den aften, at de var nødt til at droppe showet.

Ørken tur

Vi valgte også at tage på dessert safari tur, som er et ret udvalgt arrangement for turister. Det er simpelthen, hvor man kommer i en lækker ørken jeep – I kan fornemme bilerne fra mit lille vinduesbillede – og så er det ud og køre ræs op og ned ad bakkerne.

På vejen var bilerne nødt til at holde ind til siden for at åbne op for kølerhjelmene, så bilerne kunne køles af. Derudover skulle der luft i hjulene igen, så bilerne endnu engang kunne køre. Man tager luft ud af hjulene for at kunne køre i ørkenen, da bilerne ellers er for affjedrede og dermed vil bumbe en masse.

Jeg havde ekstra slæbt to ekstra kameraer, kamerastativ and you name it med, for at kunne få flotte billeder og videoer ved solnedgangen i ørkenen, da det var så flot da jeg var i Abu Dhabi i 2016. Skal vi så ikke også lige indrømme, at jeg blev lidt muggen, da skyerne syntes det var en god idé at dække for det hele, så man faktisk slet ikke så en solnedgang. Hvis ikke I kan fornemme min frustration, så var den altså stor på dét tidspunkt, og jeg synes stadig det er super ærgerligt.

Da vi ankom stod de og forberedte autentisk arabisk mad til os, hvor der var nogle lækre buffeter så man kunne smage lidt af det hele. Jeg var selvfølgelig alt for optaget af at se denne lækre mad, og ikke mindst spise det, til at jeg fik taget nogle billeder af det. Men altså, det smagte godt.

De havde også lidt forskellige shows forberedt. Det var super godt lavet. De forskellige shows kommer I til at se mere til i min video, da det er svært at tage billeder af så megen bevægelse.

Har du været i Dubai før? Hvad oplevede du der?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG

Alle indlæg, Oplevelser, Tanker

HELLO MARCH

Picture found on weheartit.com

Kan vi lige snakke om, at det allerede er marts. MARTS. Føler det var i går det var jule aften. Tiden er godt nok gået hurtigt, og nu er det allerede forår – eller forår som det nu kan være i Danmark. Jeg glæder mig til foråret, forhåbentlig bliver der nogle gode anledninger til at komme ud og tage lidt billeder. Det har jeg desværre ikke fået gjort meget ud af her det sidste stykke tid, så det håber jeg at få lavet om på.

Jeg har faktisk ikke nogle planer i marts måned udover, at jeg har lidt arbejde hist og her. Det er helt mærkeligt, at have en kalender, der er så tom, men hvis jeg kender mig selv ret, så går der ikke lang tid før den alligevel er blevet fyldt lidt op.

Hvad har du af planer for din marts måned?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

RELATEREDE INDLÆG