EN UGE PÅ SKOLEBÆNKEN

OG MED ÉT BLEV AARHUS ET LUKKET KAPITEL

Jeg var i mandags nødsaget til at pjække fra skole, fordi jeg skulle til fraflyttersyn, eller hvad man nu engang kalder det, på min Aarhus lejlighed. Jeg tænkte, at jeg ville dele de tanker jeg havde deroppe og på turen hjem med jer. Så hermed er 5K, 1.27 et afsluttet kapitel for mig. Jeg håber på, at min nye lejlighed i Odense giver mig mindst ligeså meget glæde og gode oplevelser.

Jeg sad i lejligheden en halv times tid inden viceværten kom, og jeg havde simpelthen sådan en tom fornemmelse i maven. Jeg tror meget det har med at gøre, at Aarhus-lejligheden jo trods alt var mit første hjem, der var mit eget, de resterende 20 år har/havde jeg jo boet hos mine forældre i Vejle. Det var også helt mærkeligt, at se alle mine ting være væk, for det var jeg nemlig ikke selv med til. Min skønne familie hjalp mig, da rus-weekenden blev lagt samme weekend som min fraflytter-weekend, hvilket jeg er dem fuldstændig taknemmelig for. Det var næsten endnu mere mærkeligt, da jeg kom hen til mit depotrum i Odense, hvor jeg bare kunne se mine møbler stablet op i en meget lille bås, hvor man tænker: Er det her virkelig hele mit hjem? Det var det så ikke, for jeg har stadig alt for meget i Vejle i diverse flyttekasser, men det er jo stadig mit hjem der gemmer sig inde i dét lille depotrum.

Jeg forestiller mig, at det er svært at sætte sig ind i, hvis man aldrig er flyttet væk fra et sted, der har betydet meget. Jeg ville ikke kende til denne her følelse for 1,5 år siden, og det er lidt mærkeligt at tænke på.

Mens jeg sad i lejligheden, altså på gulvet vel at mærke, i de 30 minutter, så lavede jeg også et lille instagram opslag, hvor jeg lige vil dele teksten med jer: “Så sidder jeg her på gulvet i min første lejlighed i drømmebyen Aarhus. Om under en time har jeg afleveret nøglerne og sagt farvel til Aarhus, men samtidig også goddag til mit nye kapitel i Odense” Jeg synes selv, at denne her tekst beskriver meget godt for andre, hvordan jeg måske har haft det på daværende tidspunkt, og nok også stadig har en smule. Jeg tænker dog, at det hele nok skal blive okay igen, når jeg flytter ind i Odense og ikke længere er boende i en stak flyttekasser, for det er jeg godt nok allerede ved at være træt af. Kun 42 dage tilbage nu.

Har du haft en lignende oplevelse, da du flyttede ud? Eller var du super glad?

Følg mig gerne på Instagram hvor du kan følge med i mit daglige liv

 

Skriv en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN UGE PÅ SKOLEBÆNKEN