ANMELDELSE: A SIMPLE FAVOR

MIN KONFIRMATION

Vi er jo lige midt i konfirmationstiden, og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele lidt billeder og tanker fra min konfirmation. Jeg blev konfirmeret den 22. april 2012, så det er efterhånden en god håndfuld år siden. Faktisk præcis 7 år siden fra i dag.

Jeg vil udelukkende dele billeder af location og mig selv – fordi jeg har sådan et stort ego. Ej, det er primært fordi jeg udmærket er klar over, at jeg har nogle familiemedlemmer/venner, der måske ikke har lyst til at blive delt på de sociale medier, hvilket er derfor jeg har valgt at gøre det sådan. Jeg blev helt nostalgisk af at sidde og kigge mine konfirmationsbilleder igennem. På trods af, at jeg faktisk var virkelig syg dagene op til og knap nok havde en stemme på min konfirmationsdag, så var dagen helt igennem fantastisk. Jeg var omgivet af de mennesker jeg holder allermest af, og jeg er så heldig at der kun er kommet flere mennesker til samlingen siden dengang.

Min mors kollega, der havde været tidligere frisør, kom meget tidligt om morgenen og så fik jeg ordnet hår og makeup. Vi havde testet looket noget tid i forvejen så vi var enige om, hvordan jeg gerne ville se ud på den store dag.

Dejlig sløret billede, haha, men det skulle altså med. Min præst, der i sin tid også døbte mig, der konfirmere mig (hedder det dét?).

Billede ude foran kirken. Jeg havde smykker på fra Lilly, som jeg har brugt til finere arrangementer siden. Sko fra Lilly, som jeg forøvrigt har brugt til galla efterfølgende, for jeg er ikke vokset siden. Min “kjole” er en nederdel og top fra Lilly sæson 2011. Trøjen købte vi dagen før fordi jeg var syg, så jeg skulle helst dækkes ekstra til, den er købt i en ganske normal tøjbutik.

Vi holdte min konfirmation på Munkebjerg i Vejle, hvor mine forældre havde lejet pejsesalen. Min mor og jeg havde tidligere været til møde med dem og snakket om farvetema og blomster, samt maden. Maden var buffet, da jeg gerne ville have der var noget til alle. Buffeten havde vi tilrettelagt efter, hvad jeg synes lød bedst udfra nogle forskellige menuer de havde sammensat på forhånd.

 Dette billede synes jeg skulle med, da det er lidt sjovt, synes jeg selv i hvert fald. Min mor arbejdede på daværende tidspunkt på en dåsefabrik, så hun havde fået lavet sangskjulere, der var dåser, men fyldt med billeder af mig på. Jeg har stadig en dåse gemt den dag i dag, da jeg synes det er lidt hyggeligt at kunne tage frem.

I know, I know. Jeg har den flotteste tanline på de her billeder.

Lad mig endelig høre om dine konfirmationsoplevelser i kommentarfeltet.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Skriv en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANMELDELSE: A SIMPLE FAVOR