FINAX/VALSEMØLLEN ER LIGE NOGET FOR DE BAGEGLADE

DUBAI 2019 #3

Så er det blevet tid til det sidste indlæg om, hvad jeg oplevede i Dubai. Hvis du endnu ikke har læst de to andre indlæg, så anbefaler jeg helt klart, at du gør det, for at få den fulde oplevelse. Du kan læse del 1 her, og del 2 her.

I dag skal det handle om Burj Khalifa, Dubai Mall og The Dubai Fountain. Fælles for de tre ting, er at de er verdens største. Burj Khalifa er verdens højeste bygning, Dubai Mail er det største shopping center og Dubai springvandet er det største springvandsshow. En anden fællesnævner er også, at de egentlig hører lidt sammen. Indengang til Burj Khalifa er nemlig igennem Dubai Mail, og så er springvandet lige ude foran shopping centeret, så det kan næsten ikke være nemmere at komme hen til de 3 ting.

Burj Khalifa

Dette billede tog jeg i toget på vej hen til Dubai Mall.

 Det klassiske Burj Khalifa billede, som der i øvrigt var syyygt mange, der tog. Jeg troede mest bare det var en blogger ting haha. Men folk var lidt respektløse når man skulle tage disse billeder, fordi alle ville til. Så jeg er ikke 100% tilfreds med billedet, men sådan går det jo nogle gange.

Lige lidt forskellige stemningsbilleder fra etage 124 og 125. Generelt er jeg virkelig glad for, at vi tog op i Burj Khalifa, selvom det er lidt dyrt. Det var en helt vildt god oplevelse, og jeg synes det var utrolig flot at stå og kigge ud over det hele, hvilket man især gjorde på etage 125, hvor etage 124 mere var fotografering. Man kan sagtens købe en dyrere indgang og så komme højere op i Burj Khalifa, men jeg synes nu denne tur var helt fin. Vi bestilte billetterne hjemmefra, så vi kunne springe den længste kø over, og prisen var den samme. Det tager elevatoren 60 sekunder, altså 1 minut, at køre fra 1 etage til etage 124 – det synes jeg var ret vildt. Det kommer I også til at se i min Dubai video, når den kommer ud.

Dubai Mall

Dubai Mall er som sagt verdens største shopping center, og det finder man også hurtigt ud af når man kommer derind. Mit råd til jer, er at tjekke hjemmesiden ud på forhånd, og finde ud af, hvilke butikker I bare skal ind i. Når I så kommer til Mall’et, så få en af de guides som man kan tage gratis, og find butikkerne i den. Man skal dog regne med at gå langt for at komme til de forskellige butikker, så lidt planlægning hjemmefra er altså guld værd, det var vi i hvert fald glade for.

Udover at være verdens største shopping center er der også et akvarium, som har det man kalder “verdens største akrylpanel”, som er det vindue man ligesom kigger på, som I ser på ovenstående billede, som altså er større end mit billede viser. Det var ret fascinerende at stå og kigge på, især fordi der var så mange forskellige fisk, hajer og alt muligt andet.

Dubai Fountain

Jeg tog det her billede oppe i Burj Khalifa, for at vise hvordan springvandet egentlig ser ud.

I skal helt klart glæde jer til min video, hvor man virkelig kan se springvandet. Billederne giver overhovedet ikke springvandet den retfærdighed den burde have, hvor videoen meget bedre viser selve showet.

Springvandet vises hver halve time fra 19-23. Hvis I ikke får en god ståplads første gang så lov mig, at I venter til den næste halve time, så I kan få lov at se det rigtigt. Det er utrolig flot, og jeg vil næsten love jer, at I tænker wow når det er slut.

De her tre ting jeg har nævnt i dette indlæg, er helt klart nogle oplevelser jeg vil anbefale folk, hvis I skal til Dubai. Det er stort, det er flot og så er det fedt at kunne sige, man har set verdens største 3 ting lige ved siden af hinanden. Jeg ville ikke bruge Dubai Mall som det primære shoppingcenter, da det simpelthen er for stort, men det kommer meget an på, hvilke butikker man gerne vil ind i.

Kunne du godt tænke dig at komme til Dubai?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Skriv en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FINAX/VALSEMØLLEN ER LIGE NOGET FOR DE BAGEGLADE