DUBAI 2019 #2

LUKAS GRAHAM KONCERTEN

Det er efterhånden over en måned siden, at min mor fik brugt sin julegave. Jeg havde nemlig givet hende en billet til Lukas Graham koncerten i Boxen den 2 februar, og så havde jeg også købt en billet til mig selv, selvfølgelig. Jeg tænkte dog, at jeg på trods af, at det er så lang tid siden, lige ville skrive et par ord om koncerten. Hvis nu, der er nogle af jer, der overvejer det til næste gang I måske får muligheden for at komme til en Lukas Graham koncert.

Jeg har indsat lidt forskellige billeder fra koncerten, men må desværre undskylde på forhånd for den dårlige kvalitet.

Det er ikke den første Lukas Graham koncert jeg har været til, faktisk var jeg til en Lukas Graham koncert dengang billetterne stadig var billige. Dog vil jeg sige, at man tydeligt kan mærke, at selve koncerten også er flere penge værd ift. dengang bandet kun var kendt i Danmark. Jeg er stor fan af Lukas’ stemme, og synes virkelig, at han er god til at formidle de historier, der nu engang er i sangene. Det synes min mor også, og derfor fandt jeg det helt passende, at give hende lige præcis dén julegave.

Både min mor og jeg var imponeret over koncerten. For det første vil jeg sige, at jeg synes sceneshowet var godt. Det var ikke et af de sceneshows med tusinde lys og farver, og det synes jeg passede rigtig godt til her, fordi Lukas som person er meget nede på jorden. Vi var også ret vilde med, at der var de her 3 cirkler, der igennem sangene formidlede historierne på en helt anden måde. Det passede bare rigtig godt til.

Bandmedlemmerne spillede også helt fantastisk, hvilket især kom til udtryk ved de forskellige solo numre, og igen er jeg nødt til at kommentere på Lukas’ stemme, for var det ikke for ham – ja, så havde bandet jo ikke eksisteret.

Det hele det spillede bare, og det var en super god koncert, som både min mor og jeg nød meget. Man kunne også mærke på de mennesker omkring os, at de synes koncerten var god, sådan som alle sad og sang med. Konklusionen på det hele er derfor: hvis du i fremtiden skulle få mulighed for at tage til en Lukas Graham koncert, så synes jeg helt sikkert du skal gøre det, vel af mærke, hvis du kan lide musikken.

Var du til en af koncerterne her i Danmark?
Hvad er dine tanker om koncerten?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Skriv en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DUBAI 2019 #2