HELLO MARCH

DUBAI 2019 #1

Så er jeg hjemme fra Dubai, eller det har jeg faktisk været i et par dage nu. Det var en fantastisk god tur, og Dubai er bare et virkelig smukt sted at være, og jeg kan varmt anbefale det til andre.

Jeg har taget en masse billeder på vores tur, og vil derfor lave 3 indlæg, da ét indlæg vil blive for langt. Når de andre indlæg kommer op, skal jeg nok linke til dem i dette indlæg. Derudover så er jeg også ved at redigere en lækker Dubai video til min youtube kanal, den skal jeg selvfølgelig også nok linke til i dette indlæg når den er oppe.

Dette indlæg kommer til at handle lidt om vores hotel, marinaen, samt vores ørken tur. Det næste indlæg kommer til at handle om de forskellige souks, hvor det sidste indlæg vil handle om Burj Khalifa, Dubai Mall og springvandet.

 

Hotellet og marinaen

Dette er noget at udsigten fra vores hotelværelse. Det er udsigten ud til marinaen og så et supermarked, samt to pools. Vi boede på Hilton The Walk hotellet, som ligger på hovedgaden ved marinaen i Dubai, og er derfor i gåafstand til rigtig mange skønne ting, og så tager det kun 30 min i taxi til selve Dubai centrum, hvor Burj Khalifa, Dubai Mall og de ting er.

Vi startede hver formiddag ud ved hotellets private strand, hvor udsigten så således ud. Det er et pariserhjul de er igang med at bygge, som skal slå London Eye i forhold til størrelsen. Dubai er jo generelt meget med, at det hele skal være bedre, større og mere luksuriøst end alle andre steder. Det er også én af de ting, jeg godt kan lide ved Dubai, dog er det hele nok lidt for stort til mig, til hvis jeg skulle bo der.

Vi boede som sagt lige ved marinaen, hvilket også betød, at vi kunne gå direkte over en bro til Marina Mall. Det er et “mindre” shoppingcenter, men der er stadig nogle gode butikker at handle i. Jeg fik for eksempel købt en ny lækker punk i centeret.

I den uge vi var afsted, var der Dubai food festival, hvilket betød at der var ekstra gang ved stranden i det område vi boede. Stranden, også kendt som Jumeirah Beach, havde en masse skønne butikker, små madboder, restauranter og meget mere. I skal især glæde jer til min video, da I her vil se mig blive jokes med af en is-mand.

Grundet festivalen havde de også flere dage med fyrværkeri på kalenderen her i marts måned. Det var meningen vi skulle opleve det den 2 marts, men der var simpelthen så meget vind den aften, at de var nødt til at droppe showet.

Ørken tur

Vi valgte også at tage på dessert safari tur, som er et ret udvalgt arrangement for turister. Det er simpelthen, hvor man kommer i en lækker ørken jeep – I kan fornemme bilerne fra mit lille vinduesbillede – og så er det ud og køre ræs op og ned ad bakkerne.

På vejen var bilerne nødt til at holde ind til siden for at åbne op for kølerhjelmene, så bilerne kunne køles af. Derudover skulle der luft i hjulene igen, så bilerne endnu engang kunne køre. Man tager luft ud af hjulene for at kunne køre i ørkenen, da bilerne ellers er for affjedrede og dermed vil bumbe en masse.

Jeg havde ekstra slæbt to ekstra kameraer, kamerastativ and you name it med, for at kunne få flotte billeder og videoer ved solnedgangen i ørkenen, da det var så flot da jeg var i Abu Dhabi i 2016. Skal vi så ikke også lige indrømme, at jeg blev lidt muggen, da skyerne syntes det var en god idé at dække for det hele, så man faktisk slet ikke så en solnedgang. Hvis ikke I kan fornemme min frustration, så var den altså stor på dét tidspunkt, og jeg synes stadig det er super ærgerligt.

Da vi ankom stod de og forberedte autentisk arabisk mad til os, hvor der var nogle lækre buffeter så man kunne smage lidt af det hele. Jeg var selvfølgelig alt for optaget af at se denne lækre mad, og ikke mindst spise det, til at jeg fik taget nogle billeder af det. Men altså, det smagte godt.

De havde også lidt forskellige shows forberedt. Det var super godt lavet. De forskellige shows kommer I til at se mere til i min video, da det er svært at tage billeder af så megen bevægelse.

Har du været i Dubai før? Hvad oplevede du der?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Skriv en kommentar

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HELLO MARCH