Alle indlæg, Tanker

HELLO NOVEMBER

Så er det blevet tid til endnu en måned, og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg det lidt ambivalent med november måned i år. Normalt er jeg ellevild, for det betyder vi er én måned tættere på min favoritmåned; december, men jeg er ikke ligeså ellevild som jeg plejer at være.. Jeg er selvfølgelig super glad for at december snart banker på døren, men november måned er samtidig en måned for mig, hvor der kommer til at ske rigtig meget, og overhovedet ingenting.

Hvad mener du så med det, Simone? Jo, Legoland sæsonen er ovre os om 4 dage, hvilket betyder jeg ikke skal tilbringe mine dagligdage i Legoland længere, det synes jeg egentlig er ret trist, hvis jeg skal være helt ærlig. Omvendt så er jeg jo også blevet glad for mit 3 måneders job hos BR, dog kommer de fleste vagter først til december, så det bliver mærkeligt ikke at skulle arbejde hver/hveranden dag længere, i hvert fald bare for denne måned. Min mor og jeg skal sørme også ind og se Anja og Viktor musicalen, som jeg glæder mig utrolig meget til at se. Så skal jeg jo også lave spansk, for jeg har jo faktisk stadig lidt studie. Det har jeg ikke fortalt jer så meget om, men når mine sidste eksaminer er overstået i januar skal jeg nok fortælle meget mere om det her fjernstudie forløb. November byder også på housewarming for mit vedkommende, en lidt sen en af slagsen, men min ene veninde har lige været 2 måneder i USA hos sin tidligere værtsfamilie, og hun skal jo selvfølgelig også med. Egentlig passer det mig også fint nok, for hvis jeg skal være ærlig er det jo også først nu, hvor lejligheden sådan rigtig er færdig.

Picture found on weheartit.com

Jeg rejser forøvrigt også lige en uge til New York i slutningen af november, det er helt klart højdepunktet for november måned! Vi tager derover så vi kan se juletræet på Rockefeller Center blive tændt. Det skal helt sikkert nok bringe julestemningen frem i mig, så jeg er klar til at gå amok med julepynt og småkager så snart jeg kommer hjem igen i december!

Så når jeg egentlig har fået skrevet det hele ned, sker der bare så meget alligevel i november måned for mit vedkommende, det er nok mest bare fordi jeg har det lidt ambivalent med ikke at skulle arbejde så meget. Men hvis vi skal vende det til noget positivt, så betyder det jo, at jeg har tid til at arbejde meget mere på bloggen, hvilket I ved jeg har villet prioritere højere i en længere periode. Så det er slet ikke så skidt, at der ikke er noget godt.

Hvad har du af planer for din november måned?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar