Alle indlæg, Anmeldelser, Oplevelser

ANMELDELSE: KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – MUSICAL

Som I jo ved var jeg inde og se Anja og Viktor, Kærlighed ved første hit – the musical, her den 3. november sammen med min mor. Vi bestilte billetterne for et år siden, så det var en musical vi havde ventet længe på, og glædet os meget til at se.

Billede fundet på hikmusical.dk

Efter at have set musicalen, så kan jeg tydeligt se, at jeg har haft for høje forventninger til denne her musical, da jeg gik lidt skuffet derfra, dog kunne jeg ikke sætte en finger på, hvad jeg egentlig var skuffet over – ergo jeg havde nok bare for høje forventninger. Dog kan det også sagtens have noget at gøre med det faktum, at jeg ikke helt vidste, hvordan de “nye” Anja og Viktor skulle spille i forhold til de “gamle” Anja og Viktor, og jeg måske derfor lige tog et par scener om at stykke det hele sammen.

Når det så er sagt, så fortryder jeg ikke et sekund, at jeg var inde og se den. Jeg er er utrolig glad for, at jeg så musicalen, især fordi jeg har været så stor fan af alle filmene – som jeg forøvrigt holdte marathon med lige da jeg flyttede ind i lejligheden. Musicalen var super god, historien var on point, og det var sjovt at se, hvor i verdenen Anja og Viktor er i dag – hvis man kan sige det.
Jeg vidste godt, at Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen var gode musical stjerner, men de to unge var forrygende gode, især den unge Viktor, Nicolai Jensen, synes jeg var helt igennem fantastisk god, især hans sangkundskaber overraskede mig meget.
Jeg synes også det var fedt, at de havde fået et par stykker af de gamle til at spille med, så historien ligesom blev helt rigtigt, og dét var med til at gøre det endnu bedre.

Overordnet set har jeg som sagt lidt blandede følelser, men hvorom alting er – hvis du er en stor fan af filmene, så synes jeg 100%, at du skal tage ind og se musicalen, da det giver en god afslutning på hele historien.

Har du set den? Hvis ja, hvad synes du om den?
Skal du se den?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar