Alle indlæg, Anmeldelser

FILMANMELDELSE: JOURNAL 64 – AFDELING Q

Jeg var i sidste uge på tøsetur inde og se den nye film i afdeling Q serien, nemlig “Journal 64”. Personligt er jeg helt vild med de forrige film, og var derfor yderst spændt på også at se Journal 64. Jeg har kun læst første bog, og vidste derfor intet om filmens handling. Det gjorde også, at mine eneste forventninger til filmen var, at den skulle være god. Den forventning blev heldigvis hurtigt opfyldt, for god det var den.

Billede fundet på google, via Dansk Reklamefilm.

Journal 64 er sidste film i serien Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen, i hvert fald med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne, jeg håber jeg tager fejl på dette punkt, da jeg synes de er forrygende gode i disse karakterer, især er jeg helt vild med Fares Fares som Assad.

Journal 64 handler om fundet af et gammelt værelse, hvori der er 3 mumificerede lig. Carl og Assad kommer herefter ud på en rejse, som hurtigt viser, at de skal passe på, hvor de træder, for de er på farligt territorium, og folk er villige til at dræbe for at holde på deres hemmelighed. Jeg skal være ærlig at sige, at moderen – som jeg selvfølgelig ikke vil afsløre her – overraskede mig. Jeg havde virkelig ikke set den komme, hvilket min veninde heller ikke havde. Vores mødre havde læst bogen, så de vidste selvfølgelig godt, hvem morderen var. Filmen lægger desuden også meget vægt på, hvilke grusomme handlinger, der skete på Sprogø, for uhyggeligt nok ikke så mange år siden.

Jeg kan klart anbefale jer at se filmen, dog vil jeg anbefale at se de 3 andre film først, da man ellers vil have svært ved at forstå forholdet mellem Carl og Assad. Filmen var virkelig god og fængende, hvilket er noget jeg værdsætter meget i en film.

Har du set den? Hvad er dine tanker om filmen?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar