Alle indlæg, Beauty

TINTED DAY CREAM REDDER MIN SOMMER

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke har den pæneste hud. Her er det selvfølgelig også vigtigt at fortælle, at jeg nok heller ikke er den bedste til at rense min hud, det er sådan lidt i perioder. At jeg har skrevet mig bag øret, at jeg skal blive bedre til det, er en helt anden ting. I og med, at jeg ikke har den pæneste hud, så har jeg også for det meste minimum noget foundation på når jeg skal noget mere end bare at handle ind. Det hjælper selvfølgelig ikke på mine hudproblemer, så egentlig er det bare en ond cirkel.

Inden jeg lige går videre, er det nok vigtigt at fortælle, at dette blogpost på ingen måder er sponsoreret, produktet har jeg selv købt – jeg skriver blot dette indlæg, fordi jeg seriøst forguder produktet, og vil fortælle andre om det.

Jeg har dog fundet et produkt, som jeg synes minimere mit forbrug af dagligt makeup, som jeg forøvrigt er faldet helt pladask for, og som jeg seriøst skal have købt ind så jeg har til når jeg løber tør. Dette produkt er Nilens jord’s tinted day cream. Jeg har de sidste 2 år været daglig forbruger af deres face cream, samt flere af børsterne derfra, så det er altså ikke noget nyt, at jeg er ret vild med produkterne. Det jeg især elsker, er det faktum, at min hud kan tåle det, og det er der altså ikke mange cremer den kan.

Jeg bruger min nye tinted day cream som en erstatning for min foundation. Hvis man vil kan man selvfølgelig sagtens tilføje lidt ekstra foundation de steder, hvor den ikke dækker, eller man kan bruge lidt concealer- for det er trods alt bare en creme med noget farve i. Jeg har nogle gange puttet lidt foundation på min næse fordi den er blevet lidt meget rød, men det er kun når jeg har skulle til fest eller noget, hvor jeg vidste det ville være godt med lidt mere coverage. Jeg har herefter taget min pudder ovenpå cremen, ordnet mine øjenbryn og vipper, samt lagt lidt contour, og så har jeg faktisk været klar til at gå ud af døren, og så ser det faktisk bare helt igennem fantastisk ud. Jeg er især vild med et naturligt look, og det synes jeg det giver, da det ikke bliver grimt at se på efter mange timer i solen for eksempel.
Hvis jeg har skulle lidt ekstra har jeg gerne puttet lidt highlighter på kindbenene og lagt en næsten usynlig øjenskygge med en lille guldkant som eyeliner, og så er man seriøst bare klar til at erobre Verden super sommer lækker. Nogle gange har den fået lidt ekstra med en pang læbestift, men ellers har jeg også holdt den i naturlige varme farver. Det synes jeg personligt er det pæneste om sommeren.

Er du også ligeså stor fan af tinted day creams, som jeg er?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar