Alle indlæg, Rejser

USA ROADTRIP: YOSEMITE NATIONAL PARK

I forbindelse med min serie om min USA roadtrip sidste sommer, er vi nået til det 3 sidste stop, og faktisk også en af mine absolutte favoritter. Men først; hvis du endnu ikke har set min video, eller læst mine andre indlæg; LA, Sequoia, Las Vegas og Death Valley  – så anbefaler jeg, at du gør det først, hvis du vil have den fulde oplevelse over min tur.

I dag skal det handle om Yosemite, der ligesom Sequoia er en national park. Yosemite national park er bygget op sådan, at man egentlig kører hele parken rundt, dog med mulighed for at kunne stoppe undervejs, gå nogle ture rundt i parken.

Det var faktisk også i Yosemite, at jeg havde den mest mærkelige oplevelse. Mens vi kørte op af bjerget op til national parken kigger vi ud af vinduet og bum; sne – og der var altså stadigvæk en 27 grader.. Det var meget mærkeligt at stige ud af bilen i sine shorts, t-shirt og klipklapper og så gå rundt i sneen, som man forøvrigt sagtens kunne lave snebolde med. Det mest spøjse var faktisk, at det slet ikke var koldt, lige bortset fra når sneen røg ind under ens klipklappere og man kunne mærke kulden.

 

Yosemite byder også på utrolig smuk natur, hvilket nok er derfor det er et af mine favoritsteder på denne USA roadtrip tur i Californien/Nevada.

Grundet bjørne går de meget op i, at der ikke må være mad i nærheden, der kan tiltrække dem. Derfor er der specielle skraldespande overalt, så bjørnene ikke kan åbne dem, samt man bliver anbefalet at alt mad, der eventuelt skulle ligge i bilen skal med ind på hotellerne om natten.

Yosemite national park er også kendt for nogle af deres mange vandfald. De er utrolig høje og utrolig smukke.

Det her var udsigten fra vores terrasse på hotellet, så det var vildt smukt at vågne op til. Derudover fik vi også spist aftensmad på terrassen en aften, samt jeg skrev en del på min skoleopgave derude, netop fordi det hele var så inspirerende og vandet var fantastisk at lytte til.

Som I nok kan fornemme, så er Yosemite national park utrolig smukt. Derudover så ligger det seriøst in the middle of nowhere, så udover turisterne (når man er de mest kendte steder, så som vandfaldene) så var der bare ingen larm. Temperaturen var yderst behagelig, hverken for varm eller for kold – hvilket måske er svært at tro på, når man kigger på mine snebilleder.

Hvad er dine erfaringer med Yosemite?

Glæd jer til det næste indlæg i serien, der går turen nemlig til Sunny Vale, eller som I nok bedre kender det som; Sillicon Valley.

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar