Alle indlæg, Tanker

MINE TANKER OM FREMTIDEN

Det er egentlig sjovt, for jeg har i en lille måneds tid tænkt, at jeg ville lave dette blogindlæg her i starten af marts måned. Jeg har bare altid tænkt, at det skulle hedde mine tanker om universitetet, men sandheden er bare at alle mine fremtidsplaner blev vendt på en tallerken på meget kort tid, og nu står jeg i en situation, hvor jeg både er usikker, men samtidig glæder jeg mig også til at se, hvad der så skal ske.

Grunden til, at jeg laver dette indlæg og gerne vil tale lidt ud om mine tanker og følelser er, at jeg ved, der er andre unge mennesker, der lige nu står i præcis den samme situation for mig. Så hvorfor ikke tage lidt ved lære af hinanden? og hjælpe hinanden med at dele vores tanker og eventuelle frustrationer og glæder.

Picture found on weheartit.com

Sagen er nemlig den, at jeg altid, som i virkelig altid, har været overbevist om, at jeg skulle direkte på universitetet efter gymnasiet. Jeg havde taget min 10 klasse på efterskole, ergo jeg havde taget mit sabbatår – sådan har jeg altid haft det. Dog sker der det, at jeg mangler at læse mit spansk niveau op på et A niveau, det er egentlig noget jeg har vidst længe, men lige pludselig er det bare svært at få det hele til at hænge sammen, mest oppe i mit hoved, hvis jeg skal være helt ærlig. For jo, jeg kunne da godt læse spansk op i sommerferien, men så skulle jeg møde fysisk op på en skole – og min sommerferie skulle ligesom være mit “sabbatår”, så jeg havde fået slappet af og ladet op til et nyt skoleår, så dét gik ligesom ikke. Så snakkede jeg med en super sød studievejleder om fjernundervisning, men den tidligste eksamen jeg vil kunne komme op til er i december. Så lige pludselig gik jeg fra at have styr på det hele, til ikke engang at kunne magte dagen i morgen. Noget som også har påvirket min omgangskreds meget, for lige pludselig var alt bare imod mig, og jeg gad ingenting. Ikke så smart at have det sådan i en eksamensperiode.. Men jeg tog mig da sammen til dem, med lidt forskellige udbrud undervejs og et grædende telefonopkald til mine forældre, da de var i Dubai. Men sagen er bare den, at nu står jeg på den anden side af alt det her kaos. Jo der er stadig kaos i mit hoved, for jeg ved ikke helt, hvad jeg vil nu, men jeg ved så meget, at jeg skal have et sabbatår.

Picture found on weheartit.com

Jeg er også kommet frem til den konklusion, at det nok er en god ting for mig at få et sabbatår. Lære at slappe af igen efter 3 år, hvor jeg næsten ikke har tænkt på andet end skole. Jeg er dog bange for, at der sker for lidt i mit sabbatår, at jeg kommer til at kede mig. Jeg ved, at jeg har mit job i Legoland sæsonen ud, og derefter skal jeg finde noget andet, helst et job, hvor der sker lidt og hver dag er en ny dag. Jeg ved også, at nu hvor jeg får så meget fritid, og når jeg så har fri fra job, så har jeg faktisk fri, at jeg vil læse en masse bøger, og nåh ja – jeg vil også komme til at blogge en masse. Jeg skal dog stadig gå i skole, i hvert fald det første halve år, men hjemme på mit værelse. Jeg er netop blevet skrevet op til et fjernundervisningskursus i Spansk A, så jeg kan læse op om aftenen – eller om morgenen, alt efter hvad der passer bedst i min hverdag. Jeg skal også ud og rejse, for det har jeg heller ikke rigtigt haft tid til de sidste 3 år. Min veninde og jeg har allerede et par rejser i ærmet, men mere om det skal nok komme, når vi har bestilt billetterne.

Picture found on weheartit.com

Så som I kan høre, er min verden alligevel stadig lidt af et kaos, men det er faktisk et kaos jeg for en gangs skyld glæder mig til at springe ud i. Jeg tror det bliver sundt for mig, at det hele ikke går efter mine planer, og at jeg bliver udfordret lidt.

Hvad er dine tanker omkring din fremtid? 
Har du nogle gode råd eller erfaringer til, hvad jeg kan lave i mit sabbatår?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram 
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar