Alle indlæg, DIY

SJOVE LYS

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at jeg var på Tenerife med mine forældre. Dog købte min mor og jeg nogle “sjove” lys, som vi stadig bruger ofte. Som mange af jer nok ved, så har jeg en meget slem allergi, og indtil videre kan lægerne ikke helt finde ud af, hvad det egentlig er, jeg er allergisk over for. Derfor går jeg meget op i, at vi ikke tager ekstra planter/blomster ind på bordet, samt at vi ikke tænder alt for mange stearinlys. Det er nok også én af grundende til, at vi er så glade for de her lys, for det giver lige dét ekstra på bordet, når man har gæster, end hvis det stod helt tomt.

Vi købte de her lys på et marked på Tenerife, til ingen penge, og vi fortryder faktisk lidt, at vi ikke købte flere, for de koster lidt mere at bestille hjem fra deres hjemmeside. Dog planlægger jeg at bestille et sæt hjem til mig selv også inden jeg flytter hjemmefra om 1 års tid. De ting vi købte på markedet, kan du købe på candle-shop-online.com. Farverne og “lysene”.

Det jeg især er vild med ved disse lys, er at man kan mixe det lidt op, i og med, at man ikke behøver have vandet til at være samme farve hver gang. Derudover, så kan man genbruge det, og derfor bliver det også et økonomisk godt køb, og pengene er hurtigt sparet ind igen.

Du skal bruge: Saks, køkkenrulle, glas, olie (jo billigere, jo bedre) , lighter, (farve), lysbeholderen.

Du putter derefter vand i glassene, den ønskede farve, hvis det ønskes. Hvis man bestiller farverne på hjemmesiden, skal man være opmærksom på, at der skal ikke særlig mange farvekorn til at farve vandet. Det holder derfor længe. Olien puttes i bagefter. Det er olien, der bestemmer, hvor længe lyset brænder. Man behøver derfor ikke særlig meget olie, hvis man ikke har planer om at have lyset tændt i særlig mange timer.

Derefter klipper man et meget lille stykke køkkenrulle af, ruller det stramt og putter det ned i lysbeholderen. Bagefter klippes den til, den må ikke være mere end 0.5cm over (min på billedet, er derfor alt for lang).

Så er det bare om at tænde for køkkenrullen, og voila, så er der lys!

 Hvad synes du om dem?
Kunne du finde på at købe nogle selv?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x
Og du kan tjekke min shop ud her: SimoneWDesigns

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar