Alle indlæg, Anmeldelser

ANMELDELSE: LAV SELV SLIK

Inden jeg starter med selve indlægget, vil jeg blot informere jer om, at indlægget ikke er sponsoreret. Produkterne er en gave fra min mor, til min farmor og jeg. Nu til selve indlægget.

Min farmor og jeg har her i går fejret, at jeg er gået på sommerferie, med at lave vores eget slik. Noget som jeg har lidt blandede følelser omkring nu, efter vi har lavet det. Inden vi gik igang var jeg virkelig spændt, og så meget frem til en hyggelig dag, med en forhåbentlig god afslutning med noget lækkert slik. Sandheden må dog vise sig at være noget helt andet.

Det var egentlig okay nemt at lave, dog skal man være to personer for at kunne få alt til at hænge sammen, så det i sig selv var ikke problemet. Det var mere udfaldet af produkterne.

Vi skulle lave lakridspiber, og som I nok kan se er det ikke blevet det færdige produkt. Sidste punkt i selve opskriften, var at man skulle smøre lakridsdejen ud på en bageplade, det kunne bare ikke helt lade sig gøre, så jeg måtte tage nogle handsker på og stå og trække i lakridsen indtil det blev til nogle lange ruller, som vi efter en halv time kunne klippe i mindre bidder. Lakridsen er blevet utrolig hård, og minder på ingen måde om sød lakrids, som det ellers skulle forestille at være.

Slikket er blevet pænt (det, der ikke gik i stykker og er endt i skraldespanden), og virkelig indbydende. Altså, jeg var overrasket over, hvor flot det blev, noget som mine forældre også kommenterede på. Dog er smagen noget af det værste bras jeg længe har smagt, det smagte simpelthen så syntetisk, at det blev helt kvalmt. Jeg har ikke engang formået at spise et helt stykke, hvilket er virkelig trist, for det var nok vingummierne jeg så mest frem til at spise.

Som I nok kan høre, er jeg alt i alt skuffet over, hvor trist en oplevelse det her var. Det var super hyggeligt og lave, og det kan jeg også varmt anbefale, hvis altså udfaldet var anderledes. Vi syntes i hvert fald, at det var trist at have brugt en hel dag på lækkerier, der så ikke kunne spises alligevel.

Grunden til, at jeg valgte at lave dette indlæg var mest for at fortælle jer, at hvis I ser disse produkter i butikkerne, så vil jeg hellere foreslå jer, at I laver en lækker dessert istedet for, det vil i hvert fald få mere ud af 😉

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar