Alle indlæg, Tanker

EN LILLE SNAK OM ØKONOMI

Det er stadig starten på det nye år, og for mange betyder det også, at de vil blive bedre til at styre deres økonomi. Det er egentlig noget, som jeg altid har fået til at fungere ret godt, så jeg tænkte, at jeg vil samle nogle af mine bedste tips til jer.

App
Mine krav til mine sidste to banker har været, at de har en app. Appen hjælper mig med at holde styr på, hvor mange penge jeg har til rådighed, så jeg ikke bare tror, at jeg har flere tusinde kroner til rådighed, og så kun har 100kr.
Det er altid en god idé at tjekke sin konto inden man fx tager på shoppetur, men også bagefter.

En anden ting man også kan bruge apps til, er at skrive ned, hvad man bruger sine penge på. Det er dog ikke noget, som jeg kan få til at virke, men jeg ved at det har hjulpet mange, så ville alligevel lige give jer tippet.

Ha’ to kontier
Endnu en ting, som virkelig betyder meget for mig, er at jeg har to kontier. Jeg har én konto som er koblet til mit kreditkort, og én konto som opsparing.

Når måneden er omme
Hvis du nu er så heldig, at have penge tilbage på kontoen når måneden er omme, så overfør dem til din anden konto; opsparingen. Måske er 30kr ikke meget, men hvis det nu er 30kr i gennemsnittet hver måned, så har du alligevel hurtigt sparet en god sjat penge sammen, når du så står og skal købe noget dyrt.
Det er i hvert fald noget, som jeg lige nu værdsætter, eftersom jeg skal ud og købe en ny computer. Uden min opsparing havde jeg været nødt til at låne penge, noget som jeg hader.

Lån aldrig penge
Overskriften skal tages med et gram salt. For skal du til og leje lejlighed/hus, så skal du selvfølgelig låne penge. Men jeg mener mere bare, at hvis nu du kigger på et par bukser, men ikke helt synes du har penge nok, så skal du ikke tage imod tilbuddet fra din mor med at du bare kan låne pengene til næste måned. Det bliver altså hurtigt en dum vane.

Skærmbillede 2017-01-07 kl. 19.21.06Picture found on weheartit.com

Tænk dig om
Nu sidder du nok og ruller øjne af mig, for det er efterhånden et råd vi alle har hørt SÅ mange gange. Tænk dig om, har du virkelig brug for …?
Og så kliché agtigt, som det om noget må være, så er det altså bare et af de bedste råd længe.
Jeg elskede mit goodiebox abonnement, men jeg indså også, at jeg helt ærlig.. virkelig ikke havde behov for det, for jeg brugte ikke halvdelen af produkterne alligevel.

Køb på tilbud
Det er så simpelt som det lyder. Køb en ekstra pakke bind når de er på tilbud, og så sparer du måske 5kr næste gang. Igen, i længden kan det blive mange penge.
Jeg har et bestemt mærke bukser jeg bruger, som jeg sjældent kan få fat i. Så fx her i sommers, hvor jeg var i Berlin, så havde de mine bukser på tilbud. Selvom jeg ikke var ved at have slidt de gamle helt op, så købte jeg dem alligevel. For jeg vidste, at jeg så ellers ville skulle give 400kr mere når mine bukser så var slidt op.

Køb sjældent, men godt
Jeg køber sjældent en billig trøje, hvis jeg kan mærke, at den alligevel ikke kan holde til mere end et par vaske. Så vil jeg hellere investere i noget lidt bedre kvalitet, og så have mine ting i længere tid.

Det er okay
Man kan nogle gange godt få det hele til at gå op i økonomien, og ikke ville noget som helst socialt, fordi det koster penge. Men héy, det er altså også helt okay at bruge sine tjente penge. Du kan sagtens tage med veninderne på kaffedaten den ene gang om måneden – eller til skolefesten, også selvom den koster 160kr (yupp…. been there -.-), men det er altså bare nogle minder og sociale ting, som ikke skal smides væk, bare for at du kan se pengene stå på din konto.

Har du nogle gode råd?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar