Alle indlæg, Rejser

ABU DHABI – SAFARI TUR

Vi skal lige springe tilbage til oktober måned, hvor jeg jo var i Abu Dhabi. Jeg fik aldrig færdiggjort min lille guide derfra, jeg mangler nemlig det vigtigste; safarituren.

Safarituren var en vi bestilte på hotellet, så jeg ved desværre ikke, hvilket firma det præcist er, der står for det. Der er dog ikke særlig mange forskellige firmaer inden for dette, da de alle samarbejder, så mon ikke det er det samme?

thumb_IMG_3030_1024

Vi kørte 6 mand + chauffør i en sand jeep, som de nok vil kalde det – ud i ørkenen. Her kørte de stærkt op og ned af bakkerne. Dette kan sammenlignes lidt med en rutchebane, dog ved man ikke hvad der sker, og chaufførerne kan heller ikke altid forudse det. Der var en bil, der for eksempel sad fast i sandet, haha.

Vi holdte lige et hurtigt stop, hvor man kunne komme ud og tage et billede, som det I ser lige oven over.

thumb_IMG_3066_1024

Efter at vi havde kørt lidt igen, så stoppede vi op et sted, hvor der var nogle indfødte, der simpelthen solgte kameler og får (kulturforskel i stor grad). Jeg var så heldig, at kamelerne simpelthen var vant til menneskerne omkring dem. Så jeg kom helt tæt på, hvor jeg fik taget dette supersøde billede, af en sød kamel familie.

thumb_IMG_3141_1024

Vores næste stop var så der, hvor vi skulle tilbringe resten af vores aften. Det var i denne fine camp, som I kan se. Der stod nogle mænd og lavede lokalt mad (derfra røgen), nogle piger stod på sand board (snowboard i sandet), man sad på små puder, man kunne få henna tatoveringer, og der var nogle andre hyggelige boder.

Jeg vil ikke sige så meget om dette, andet end at det skal opleves. Det var simpelthen så spændende et sted at være, og jeg drømmer mig tilbage dertil, nu hvor jeg skriver dette indlæg. Der var simpelthen så mange nye oplevelser, bare i den lille camp, at det er ubeskriveligt. De havde virkelig gjort det godt med, at få samlet nogle af de vigtige kulturelle ting i sådan en lille camp.

thumb_IMG_3154_1024

Jeg valgte lige at tage dagens motion op i et bjerg af sand, hvor jeg selvfølgelig skulle have et billede af den smukke solnedgang. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at skulle opleve noget så magisk. Det var 100 gange mere magisk, end på dette billede, det er næsten helt synd.

Til slut kom vores chauffører og spiste lækkert aftensmad med os, vi så noget mavedans og så på stjerner, hvorefter de kørte os tilbage til hotellet i aftenens mørke. Respekt for, at de kan finde rundt ude i dén ørken.

Hvis I ikke kan fornemme det, så havde jeg altså en superdejlig safari tur – og en helt igennem fantastisk tur til Abu Dhabi generelt. Det er i hvert fald et sted jeg varmt vil anbefale, og helt klart overveje at tage tilbage til.

Har du været i Abu Dhabi? Kunne du tænke dig det?

Husk, at du altid kan følge mig på de sociale medier // You can always follow me on my social medias:
Bloglovin
Instagram
Snapchat; simone1998x

// A litte blogpost about a safari trip I was on during my stay in Abu Dhabi. All I can say is, look at the lovely pictures. It was magical, and I can highly recommend it. The second last picture is taken in a camp we went to, where we got some local homemade food. The camp was such an amazing place to be, and they had simply just taken the best of everything from their culture, and placed it in this small camp. It was simply just amazing. Have you been in Abu Dhabi? Would you like to? //

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar