Alle indlæg, Skole

NERVØS FOR AT STARTE I SKOLE?

Endnu et indlæg i min lille skole-serie – en serie, som jeg vil have den næste måneds tid, hvor jeg giver jer mine bedste tips og råd til skolestarten og skolen generelt.

De fleste starter i skole den kommende uge, og der er helt sikkert mange som er virkelig nervøse, hvilket også er det som indlægget skal handle om i dag.

Jeg skal til og starte i 2g (2i – IB sprog) og jeg glæder mig sygt meget! Vi får en masse nye elever ind i klassen, vi bliver slået sammen med den anden klasse, og så har jeg valgt mine egne fag. Men hvis vi går et år tilbage sad jeg og var ved at skide i bukserne af skræk – for der var det min tur til at starte på en ny skole, i en anden by.
Den første dag for mig var et mareridt. Alle var SÅ stille, og jeg var bare klar til at droppe ud med det samme. Sådan havde jeg det også efter den første uge, selvom det egentlig havde løsnet sig lidt op. På det tidspunkt havde vi piger i klassen da snakket lidt sammen – men stadig kun om, hvad der skete i skolen. Jeg frygtede, at det ville blive det eneste samtaleemne resten af året, men jeg tog heldigvis godt fejl. I dag er jeg glad for, at jeg ikke mistede håbet og rent faktisk bare fortsatte, for som I jo nok ved, så var jeg i sommerhus med de fantastiske IB piger i denne uge, og hvis jeg havde droppet ud, var dét aldrig sket.
Jeg har gået i den mest fantastiske klasse, og jeg kan kun anbefale folk bare at holde hovedet oppe, hvis det er den linje du ved, at du vil have.

Med min lille “historie“, vil jeg bare fortælle jer, at det er okay at være nervøs. Det var vi alle sammen første gang vi skulle starte på gymnasiet eller i en ny skole generelt. Du og din klasse vil alle være i samme båd, og I er sikkert lige nervøse alle sammen. Der er måske nogle stykker, der allerede kender hinanden i forvejen, men lad ikke dét slå dig ud; du skal nok klare den! Bare tag det hele med et smil, og så skal alting nok gå godt.
Nervøsitet er en sund ting, det viser, at du glæder dig til det du nu skal ud og opleve.
I ønskes nu held og lykke med at starte i skolen, og jeg håber virkelig at I alle får en fantastisk første skoledag og et fantastisk skoleår.

Har du nogle gode råd til folk, der er nervøse?

// A little blogpost for all the people who are starting in a new school, and are nervous about it. Everybody will be nervous, and the most important thing is just to stick to your plan, take everything with a smile, and then I’m sure that you’re new class will be just as amazing as you have wished for. There might be a week or two, that will be really awkward and make you regret everything – but really; just keep trying, and everything will turn out alright. Do you have any good advice for people who are nervous? //

Follow me on bloglovin
Follow me on instagram
Follow me on snapchat; simone1998x

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar