Alle indlæg, Skole

HJEMME IGEN OG EN LILLE SNAK OM SKOLE

Så er jeg hjemme igen. Som I nok ved har jeg været et smut i sommerhus med nogle fantastiske piger fra min skole. Jeg vil lave et indlæg om dette i løbet af de kommende par dage.

Klokken er lige nu næsten halv elleve. Jeg sidder personligt og nyder en kop lækker te, imens jeg skriver dette indlæg. Brillerne er taget på, for hvis jeg skal være helt ærlig; Så er jeg virkelig træt, og kan knap holde mig vågen – det har alligevel været liiidt hårdt at være i sommerhus. Jeg vil lige skrive dette indlæg, og så tror jeg, at jeg vil smutte til køjs og være klar til min sidste lørdag inden skolestart.

Skærmbillede 2016-08-05 kl. 22.09.41Picture found on weheartit.com

Nu, hvor jeg har valgt at bringe ordet “skolestart” op, så vil jeg også blot informere jer om, at jeg de kommende par dage vil lave lidt get-ready-to-school blogindlæg, hvor jeg giver jer mine bedste råd.

Personligt valgte jeg sidste år en ret dum skolestart. Jeg var 100% fokuseret på mit langdistanceforhold, og deltog derfor aldrig til festerne på mit gymnasie, samt andre hyggelige arrangementer, fordi jeg valgte at være sammen med min daværende kæreste. Kort sagt; jeg var kærestekedelig.
Dét har jeg dog valgt at lave om på i år. Jeg har sagt til mig selv, at selv hvis drømmeprinsen på den hvide hest dukker op, så er det vigtigt, at jeg beholder mig selv og arbejder for de ting jeg virkelig brænder for. Mine karakterer betyder alt for om jeg kommer ind på min drømme uddannelse, og derfor har jeg bare ikke behov for unødig distrahering. Jeg tror desuden på, at det er sundt, at man vælger at beskæftige sig med andre ting, og jeg har derfor også allerede min kalender fyldt med hyggelige aftaler og diverse arrangementer jeg skal være med til, og som jeg glæder mig utrolig meget til.

Jeg vil lave indlæg om, hvordan man sørger for at holde alle boldene i luften samtidig med at man beholder roen i kroppen og kan slappe af. Jeg lærer hele tiden nye ting, og jeg elsker at dele ud af mine erfaringer, så jeg kan hjælpe folk med at få en nemmere hverdag.

Dette var blot en lille forsmag på, hvad I kan glæde jer til at læse på bloggen de næste par dage. Nu vil jeg børste tænder og så smutte i seng.
Sov godt alle kære læsere <3

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar